Jeg spørger ham, om det ikke truer det, han elsker ved Lundtoftegade, at det skal være et sted for dåsefisk- og naturvinssegmentet. Hans fornuft bider ikke på min følelseskrog.
Så spørger jeg, hvad han tænker om, at nogle får særadgang til at bo her. Som mig. Han bider stadig ikke på:
»Det var din skæbne, at du kunne flytte ind her. Noget kom dig til gode, der ikke kom andre til gode. Og sådan er hele livet, Johanne«.