Indtil for få år siden havde elbiler ingen afgift. Den indfases nu ganske langsomt. Først i 2022 vil afgiftsniveauet være på højde med konventionelle bilers.
Foto: Miriam Dalsgaard

Indtil for få år siden havde elbiler ingen afgift. Den indfases nu ganske langsomt. Først i 2022 vil afgiftsniveauet være på højde med konventionelle bilers.

Virksomheder

VW: Drop snak om afgifter på elbilerne – de kommer

Billige elbiler fra store koncerner vil fræse ud af fabrikkerne i millionvis om ganske få år, siger VW. Professor ærgrer sig over, at omstilling ikke hjælpes.

Virksomheder

Lad os tage en af verdens største bilkoncerner – VW, der sælger bl.a. Volkswagen, Skoda og Seat. For få uger siden offentliggjorde koncernen, at den frem mod 2030 vil bruge 500 milliarder kroner på elbilteknologier.

Den er ikke alene, men følger ifølge pressechef i VW Danmark Søs Righolt blot strømmen af store bilproducenter, der lige nu går all in på elbilsmarkedet.

»Fremtiden er elbilernes verden. Også når vi taler 2025. Det bliver ikke enten-eller. I mange år vil det blive både-og. Men vi forventer, at 20-25 pct. af de nye, solgte biler i 2025 globalt er enten el- eller hybridbiler«, siger hun.

Frem mod 2030 har VW-koncernen planlagt at introducere mindst 80 el- og hybridbiler. Allerede om tre år præsenterer koncernen deres første to modeller, der ikke bare er ombyggede ’almindelige’ bil med et elbatteri, men unikt producerede elbiler fremstillet på VW’s nye elbilplatform, der fremover skal massefremstille den grønne omstilling frem.

Elbilerne vil ifølge pressechefen om få år kunne køre 500-600 kilometer på en opladning og dermed dække de fleste bilisters behov. Og så vil de formentlig kunne lades op via anordninger i vejbanen.

Søs Righolt undrer sig derfor over gårsdagens store mediefokus på elbilerne efter regeringens og Dansk Folkepartis nye aftale om registreringsafgiften på biler, hvor elbiler ikke nævnes. Afgiften bliver på enten 85 procent eller 150 procent af bilens værdi.

Indtil for få år siden havde elbiler ingen afgift. Den indfases nu ganske langsomt. Først i 2022 vil afgiftsniveauet være på højde med konventionelle bilers. Derfor koster en ny VW Golf-elbil ifølge pressechefen også kun 3.000 kroner i registreringsafgift.

Fremtiden er elbilernes verden. Også når vi taler 2025.

»Det er jo svært at nedsætte en afgift på et produkt, der i dag stort set ikke har en registreringsafgift. Elbiler er dyre i dag. Ikke på grund af afgiften, men vores alles produktionsomkostninger«, siger Søs Righolt.

»Når vores nye elbilplatform, ligesom konkurrenternes, er færdigudviklet om få år, vil produktionsomkostningerne falde markant. Det samme vil salgsprisen. Derfor vil andelen af solgte elbiler stige markant. Det er vores helt naturlige forventning«, siger hun.

Pressechefen pointerer også, at registreringsafgiften for hybridbilen Golf GTE med den nye aftale er faldet 58.000 kroner, så den koster 307.000 kroner som en tilsvarende benzinmodel.

»Den vil med 50 kilometers el kunne dække manges daglige kørselsbehov, og dermed også skubbe i retning af den grønne omstilling«, siger Søs Righolt.

Klimavismand ærgrer sig

Tidligere overvismand og økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, formand for regeringens rådgivende organ på klimaspørgsmål, Klimarådet, undrer sig over, at regeringen ikke brugte anledningen til at hjælpe den grønne omstilling væk fra benzin mod elbiler hurtigere på vej.

»Det er virkelig ærgerligt, hvis aftalen betyder, at man i en årrække fremover ikke kan ændre bilbeskatningen, så vi får gang i omstillingen til elbiler og andre nuludslipsbiler«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den nye aftale er hverken grøn eller sort, lyder det samstemmende fra politikere fra forhandlingsforløbet, men neutral. Professoren savner derfor et større ambitionsniveau.

»I Norge har man talt om at forbyde konventionelle biler allerede fra 2025, og der er også mange andre lande med et højere ambitionsniveau på transportområdet end vores. Det er ikke nok at fremme de biler, der kører længere per liter benzin og diesel, når vi ved, at vi på langt sigt skal være uafhængige af fossile brændsler«, siger Peter Birch Sørensen.

Han mener ikke, at vi behøver forbyde konventionelle biler, men derimod bruge de økonomiske instrumenter, der ligger i eksempelvis bilbeskatningen, så udbredelsen af elbiler fremmes.

»Hvis transportområdet ikke bidrager med sænkning af CO2-udledningerne, bliver det svært at nå vores klimamålsætning i 2030. Elbiler er en vigtig brik i opfyldelsen af vores klimamål. De bliver forholdsvis dyrere med den nye aftale, og dermed kommer vi til at udskyde omstillingen væk fra fossile biler. Det er et problem, for den grønne omstilling, også på bilområdet, er en tidkrævende proces«, siger han.

Professoren tilføjer, at selv om Danmark overordnet ligger pænt, når det handler om den grønne omstilling, er vi ikke i top.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce