Dansk kæmpetalent komponerer koncerter for menneske og maskine

elektrolyd. Det ligner en matematisk model. Men faktisk er det det synlige udtryk for den elektroniske lydside i Rune Glerups elektroakustiske musik.
elektrolyd. Det ligner en matematisk model. Men faktisk er det det synlige udtryk for den elektroniske lydside i Rune Glerups elektroakustiske musik.
Lyt til artiklen

Det brager ud igennem de små højtalere i lejligheden på Frederiksberg. I 30 sekunder fylder lyden af et symfoniorkster rummet. Så dukker der en lille kølig knitren frem. Og så går det løs igen. Rune Glerup fortæller entusiastisk om de enkelte elementer i musikken, mens vi står og lytter. Det er første gang, han hører optagelsen af sit stykke ’Examples of Dust’, som havde sin verdenspremiere i Paris’ Pompidoucenter to aftener før, fremført af det berømte franske Ensemble Intercontemporain. Så han er selv ret spændt på, hvad råbåndet gemmer. Men kvaliteten er fin. Orkestrets puls er høj, det skiftevis gnistrer og brager – og står helt stille på en lille elektronisk lyd. Man kan hele tiden genkende klangene, der flytter sig rundt i orkestret. Som om de er fysiske ting, der bliver flyttet rundt. Vi spoler en times tid tilbage til begyndelsen af interviewet lørdag formiddag, hvor en synligt træt Rune Glerup skænker dagens første begsorte kaffe op i to krus. »Alt mit arbejde det sidste år faldt på plads i de 16-17-minutters musik ved koncerten i Paris som en meget fortættet oplevelse. Jeg har været dernede de sidste tre uger for at arbejde på den elektroniske del af musikken. Jeg har sådan set arbejdet på det et helt år, men når man så endelig kommer til første prøve med musikerne, og der kommer lyd ud af mikrofonerne, er der en hel del, der skal justeres. Så det har virkelig været et tæt opløb. Men publikum var rigtig glade, så det var det hele værd«, siger Glerup med et udmattet smil.

LÆS OGSÅ Musikredaktøren: 'Jeg elsker dig' lyder smukkere end 'I love you'

En elektrisk dimension
Han er ikke en helt almindelig komponist, 30-årige Rune Glerup. Ud over at skrive noder i partiturer til klassiske ensembler og orkestre, som de fleste komponister gør, arbejder han med elektroakustik.

Selv om der kun er gået et par år siden hans roste debutkoncert fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums solistklasse, har han allerede opnået at få sin musik opført af musikere, de fleste komponister venter hele livet på at få lov at komponere til.

Den elektroakustiske musik er en subgenre i samtidsmusikken, der opstod blandt de moderne komponister efter anden Verdenskrig, hvor levende musikere og deres akustiske instrumenter kombineres med en elektronisk lydside.

I Danmark er der, siden de bærbare computere blev allemandseje, kommet rigtig mange elektroniske komponister og musikere. Men i den særlige hybridgenre mellem almindelige akustiske instrumenter og elektronik er der kun et par håndfulde aktive.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her