Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansksproget. Jens Unmack har sunget på dansk, siden han brød igennem med Love Shop i 1990. Nu følger andre danske musikere trop.
Foto: Peter Hove Olesen

Dansksproget. Jens Unmack har sunget på dansk, siden han brød igennem med Love Shop i 1990. Nu følger andre danske musikere trop.

Spil dansk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Musikredaktøren: 'Jeg elsker dig' lyder smukkere end 'I love you'

Det danske sprog er på vej tilbage på musikscenen. Det hylder vi til 'Spil Dansk'-dagen 25. oktober.

Spil dansk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For nylig fortalte Love Shops Jens Unmack mig, at det at skrive sange på dansk ofte er som at føre en kamp med sproget. Som at finde små revner i det sprog, vi alle bruger til daglig.

Og grave sig vej frem til de sprækker i sproget, der kan få nyt lys til at skinne ud på den, der er nysgerrig nok til at lytte efter.

Måske er det derfor, mange danske artister vælger at skrive deres sangtekster på engelsk. Fordi det danske sprog ligner en kamp, man næsten kun kan tabe på forhånd.

Og som de første 5,5 millioner landsmænd og -kvinder kan stå klar uden for din hoveddør for at kaste en dom over, så snart en dansksproget sang er udgivet.

At lære sit modersmål på ny
For det danske sprog går lige ind. Muligvis ikke, når folk på tv taler om finanslov og krisetider. Men når der bliver sat musik til det modersmål, de fleste af os her i landet bekender os til, har man som musiker ingen steder at gemme sig.

Men er det ikke præcis det, de fleste musikere drømmer om? At kunne tale frit fra både lever og hjerte, således at så mange mennesker som muligt forstår hvert et ord af det, du siger? Sådan burde det i hvert fald være.

Det, der gælder, er de sungne ord. Og de bliver ofte sunget på dansk. Faktisk har 2012 allerede budt på to dansksprogede soloplader fra henholdsvis Kristian Leth fra The William Blakes og Christian Hjelm fra Figurines.

LÆS OGSÅ

Begge synger på engelsk i deres respektive bands. Men når de optræder alene, foregår det på dansk.

Og så er vi tilbage ved det, Jens Unmack kalder kampen med sproget. En kamp, der handler om at tænke nye betydninger ind i det sprog, vi taler til daglig. Om at vride ny mening ud af gamle ord.

Om at lade mellemregningerne blive i blækregningen og skubbe de gamle røde ordbøger ned bag sengen. Om, som Christian Hjelm sagde i et interview her i avisen tidligere på året, »at lære sit modersmål på ny«.

Nye vendinger
Det kan foregå på lige så mange måder, som der er dansksprogede tekstforfattere til. Men et velkendt trick er at vende faste vendinger på hovedet. Som når Søren Huss på førstesinglen til sit andet dansksprogede soloalbum synger: »Den har jo ikke har noget tøj på/ den der isme«.

Vi kender alle referencen til H.C. Andersens eventyr om den forfængelige kejser og hans nye tøj – eller mangel på samme. Og netop derfor bliver den i hænderne på Huss til en samtidskritik, der kan afkodes uden videre besvær.

Det samme gælder, når Sys Bjerre synger til sin demensramte bedstemor på sangen ’Kære farmor, du som er i Herlev’.

Andre puster ny, frisk betydning ind i velkendte ord – som da Ulige Numre sidste år tumlede den hjemlige musikbranche omkuld ved at kaste et par friske øjne på en gammel by med deres sang til ’København’.

Pludselig virkede vores 1200 år gamle hovedstad smuk og vederkvægende på ny.

Jeg elsker dig

Det burde ellers være en sand fest at skrive sangtekster på engelsk. Med referencer fra hele den rytmiske musiks historie at trække på. Og et ordforråd, ikke mindst, som er fire gange større end det danske miniput ditto.

Men hvad skal man egentlig med alverdens store, flotte engelske ord, hvis man alligevel ikke kan bruge dem til at sige det, man virkelig har lyst til? Lyder ’Jeg elsker dig’ ikke smukkere og bare en smule mere substantielt end ’I love you’? Jo, sgu!

LÆS OGSÅ

Sådan er det bare. Det er nok derfor, den store dansksprogede kærlighedserklæring har lidt mere sceneskræk end sin engelske oversættelse. Fordi den stadig betyder noget.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden