Brasilien blev søndag aften den niende nation der sikrede sig adgang til næste sommers store fodboldspektakel, VM i Tyskland. Og måden Brasilien besejrede Chile på, satte en tyk streg under, at de forsvarende verdensmestre ikke bare er favoritter til at vinde endnu en VM-titel. De er storfavoritter. Verdensklasse Forsvareren Juan åbnede scoringen efter små ti minutter, da han headede et hjørnespark ind bag målmand Nelson Tapia, som havde en rigtig travl eftermiddag i den brasilianske hovedstad Brasilia. Midt i første halvleg blev Adriano spillet fri i højre side og fandt Kaká ved fjerneste stolpe. Milan-spilleren vippede elegant bolden hen til Ronaldo, som køligt trillede den lille runde tilbage til den fremstormende driblekonge Robinho, der sikkert satte punktum for et rent verdensklasseangreb med sin scoring til 2-0. Adriano på pletten Inden pausen øgede den store og stærke Inter-angriber Adriano til 3-0 og 4-0 - først på et stramt højrebensspark og siden på et godt placeret hovedstød. Kort efter pausen havde chilenerne et par nærgående forsøg, men generelt formåede de ikke at presse verdensmestrene i en sådan grad, at det på noget tidspunkt blev farligt foran Didas mål. Adriano i overtiden Som de sidste 45 minutter skred frem, forsvandt intensiteten ud af kampen. Chile kunne ikke matche brasserne - og de 40.000 tilskuere var tilfredse med, at de brasilianske VM-billetter var i hus. Adriano cementerede 5-0-sejren i overtiden, da han for tredje gang passerede Nelson Tapia.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Allerede 12 sekunder inde i PR-videoen begår selvkørende Tesla første fejl i københavnsk gade – men det bliver værre endnu
-
Det borgerlige Danmarks løgn må stoppe
-
»Jeg kan ikke vente med at komme tilbage«: René Redzepi afslører ny plan for Noma
-
Selverklæret bonderøv: »Jeg kan nogle gange fristes til at tænke: 'Hvad i alverden laver alle de højtuddannede'?«
-
Hun kan sit kram
-
Reglen blev kaldt »udansk« før valget. Nu har tre ud af fire regeringspartier opgivet hjertesag
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Hedebo Olsen
Leder af Christian Jensen




























