Annonce
Annonce
Annonce
Sport 31. aug. 2012 KL. 13.33

Guldvindende kuglestøder: »Jeg forstår det stadig ikke«

Den etbenede kuglestøder Jackie Christiansen fik første danske paralympiske medalje.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den 35-årige kuglestøder Jackie Christiansen sikrede Danmark den første guldmedalje ved de paralympiske lege (PL) i London.

Foran 80.000 mennesker på et solbeskinnet olympisk stadion vandt den garvede kuglestøder førstepladsen med et stød på 18,16 meter foran kroaten Darko Kralj, der vandt sølv, og briten Aled Davies tog bronzemedaljen.

»Det er jo helt vildt, og det er ikke rigtig til at forstå«, sagde en fattet men meget glad Jackie Christiansen efter medaljen var kommet i hus.

Han mangler det venstre underben, da en betændelse gjorde, at han fik det amputeret som 17-årig. Som 20-årig begyndte han at dyrke atletik og har siden haft stor international succes i både kuglestød og diskoskast.

Medalje i London er den største
Jackie Christiansen er uden tvivl en af verdens bedste handikappede kuglestødere. Både ved PL i Beijing i 2008 og i Athen i 2004 vandt veteranen guldmedalje.

Han har siden 2011 føjet yderligere to EM- og tre VM-guldmedaljer til CV'et.

Jackie Christiansen vilje og styrke har blandt andet også sikret ham en sølvmedalje ved DM i 2008 i kuglestød for ikke handikappede.

»Da jeg havde stødt det sjette og sidste kugle, vidste jeg, at den var hjemme. Jeg kunne ikke se 18 meter-linjen, men jeg kunne mærke på hånden, at det var et godt stød. Så det var bare rigtig fedt«, sagde Jackie Christiansen.

Men det er medaljen i London, der er den allerstørste sejr, sagde han.

Skade kostede tre måneders pause
I december 2011 fik han en alvorlig skade i den højre albue, så han måtte gennemgå en stor operation. Det kostede ham tre måneders pause fra al idræt.

Det blev en lang og sej kamp om at genvinde formen, og han måtte forud for PL i London begynde helt forfra med sin træning.

vinderstød.  18,16 meter var stødet, der gjorde Jackie Christensen til guldvinder for tredje gang i træk. Foto: Matt Dunham/AP

»Hvis du havde spurgt mig for fire måneder siden, om jeg ville stå med en medalje i London, så havde svaret været nej. Jeg er startet helt forfra, og derfor er det her så stort«.

Hans PL i London er nu forbi, og i stedet kan han bruge tiden på at blive fejret af familien, der så med fra tilskuerrækkerne, da vinderstødet var en realitet.

»Jeg glæder mig til at se min kone og to børn, og mine naboer, der er kommet helt herover«.

«Det er nok først, når jeg får medaljen, at det går op for mig det her. Jeg tror, det bliver svært at holde tårene tilbage«, sagde han med hentydning til medaljeoverrækkelsen og afspilningen af den danske nationalmelodi på det olympiske stadion.

For kort tid siden skete det så: Jackie Christiansen blev stod på sejrsskamlen foran de 80.000 mennesker, og da han havde fået guldmedaljen om halsen, var det også en bevæget guldvinder, der løftede armene i vejret og lod sig hylde.