Annonce
Annonce
Annonce
Sport 2. apr. 2007 KL. 19.30

9 af 11 VM-svømmere klar til EM

Erfaringerne fra den succesrige VM-deltagelse i Melbourne skal bruges til at give de danske svømmere tilsvarende gode forberedelser til næste års EM og OL.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kommende mesterskaber

2007

14.-15.4.

DM hold

Aalborg

7.-12.7.

DM langbane

Gladsaxe

25.-28.10.

DM kortbane

Greve

13.-16.12.

EM kortbane

Debrecen

2008

13.-24.3.

EM langbane

Eindhoven

29.-30.3.

DM hold

9.-13.4.

VM kortbane

Manchester

1.-6.7.

DM langbane

Gladsaxe

8.-24.8.

OL

Beijing

De danske svømmere var højt oppe under sidste uges succes ved verdensmesterskaberne i Melbourne. Og de skal højt op igen, hvis fremgangen skal bevares frem mod de store opgaver i 2008.

Af de elleve danske VM-svømmere opfyldte Julie Hjorth-Hansen samt teenagerne Lotte Friis, Chris Christensen og Mads Glæsner olympiske kvalifikationskrav, og den kollektive succes understreges af, at Mathias Gydesen og Charlotte Johannsen var de eneste, der ved VM ikke kvalificerede sig til næste års EM.

Succes uden den bedste
De to var endda kun henholdsvis 11 og 95 hundrededele sekund fra EM-kravene i 50 m butterfly og 400 meter fri.

»Det allerbedste ved VM var helt klart Jakob Andkjærs fantastiske medalje, men derefter følger de mange danske rekorder og den omstændighed, at vi kan få succes, selv om vores bedste navn - hvilket jeg fortsat anser Louise Ørnstedt for at være - ikke svømmer op til sit bedste«, siger svømmeforbundets sportschef, Lars Sørensen, der undtagelsesvist måtte følge svømmernes præstationer på afstand.

Mark Regan glad for højdetræning
»Derfor har jeg heller ikke haft mulighed for at evaluere stævnet med trænerne, men jeg ved fra Mark Regan (landstræneren, red.), at han har været meget glad for effekten af den højdetræningslejr, en del af svømmerne var på tre uger i oktober«, siger Lars Sørensen.

Han forventer derfor, at OL-kandidaterne kan forvente tilbud om op til tre højdetræningslejre i Flagstaff, Arizona i USA som forberedelse til næste sæson, der inden for otte måneder byder på kortbane-EM, langbane-EM, kortbane-VM og OL.

Tåbelig international planlægning
»De mange EM-kvalifkationer skaber ro for en stor del af svømmerne, der kan koncentrere sig om at lave den optimale sæsonplanlægning, men kortbanestævnerne vil blive lavt prioriteret for den internationale planlægning er noget af det mest tåbelige, jeg har oplevet«, siger Lars Sørensen om den kendsgerning, at der om et års tid kun er fire uger mellem EM på langbane og VM på langbane.

»Det passer ad Pommern til, men i princippet kan de OL-kvalicerede jo selv vælge, hvad de vil med til«, siger Lars Sørensen, der først efter at have været i dialog med de danske klubtrænere vil lave et oplæg for næste sæsons planlægning.