I april sidste år anmodede statsrevisorerne om en økonomisk undersøgelse af Dansk Tipstjeneste. Målet var at afgøre, om udviklingen i tjenesten bærer præg af monopolforretning, og om tjenesten hviler på et økonomisk sundt grundlag. Undersøgelsen blev offentliggjort tirsdag, og resultatet vidner om overvejende tilfredshed fra Rigsrevisionen. Rigsrevisionen konstaterer, at Dansk Tipstjenestes monopol på visse spil følger loven. Samtidig vurderer den, at Dansk Tipstjeneste og datterselskabet Dansk Automatspil begge hviler på et sundt økonomisk grundlag. Fremtiden er usikker for DanToto Til gengæld er den økonomiske fremtid for datterselskabet DanToto usikker, da resultatet de første to år lå omkring halvdelen af et forventet resultat på 80 millioner kroner. Ifølge Rigsrevisionen burde tipstjenesten samtidig have spillet en aktiv rolle for at belyse og dokumentere det forretningsmæssige grundlag for at overtage DanToto. »Vi gik ind i hestevæddeløb, fordi svenske konkurrenter stod og lurede på at komme ind på markedet. Samtidig mener vi stadig, at hestevæddeløb bliver en god forretning på længere sigt«, forklarer bestyrelsesformand i Dansk Tipstjeneste, Niels Oluf Kyed. Penge til hestesporten Rigsrevisionen peger også på, at tipstjenesten de seneste to år har overført væsentligt flere penge til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond end loven tillader. »Her melder vi hus forbi. Vi har fulgt en kommerciel aftale med hestesporten. Den har vi oplyst Skatteministeriet om, og så er det ikke vores problem, at Folketinget og ministeriet ikke kan finde ud af at kommunikere«, lyder forsvaret fra Niels Oluf Kyed. Rigsrevision maner rygte til jorden Tipstjenesten har ligget under for rygter om overdreven markedsføring. Det kunne begrundes med, at tjenestens administrationsomkostninger er steget med godt otte procent fra 1998 til 2001, mens spilleindtægten i samme periode faldt med godt 15 procent. Men Rigsrevisionen maner rygtet til jorden ved at konkludere, at tipstjenestens administrationsomkostninger ligger på niveau med øvrige større lotterier i Danmark.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Det borgerlige Danmarks løgn må stoppe
-
Forfatter bag ny undersøgelse er overrasket over europæernes svar på spørgsmål om Ukraine
-
Domstol frygter nye forbrydelser: Marius Borg Høiby bliver alligevel ikke løsladt
-
Valget siger en del om Det Kongelige Teaters ambitionsniveau og risikovillighed
-
Det Kongelige Teater har fundet sin nye skuespilchef
-
Valgresultatet i den lille landsby, hvor jeg er født, illustrerer meget godt det opbrud, som folketingsvalget var udtryk for
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Carsten Jessen og Susanne Dahl
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Messi broderede sig ind i historien, mens Infantino talte sig ind i stormvejret med en bizar monolog på 57 minutter
tema
Analyse
Interview
Lægen kaldte hendes livsomvæltende symptomer naturlige. Så gik hun i gang med at undersøge mysteriet
Lyt til artiklenLæst op af Dorte Hygum Sørensen
00:00




























