Som tidligere foreningsleder har Heidi Aasborg erfaring med at skaffe sponsorer til idrætsaktiviteter.

Men hun fik sin sag for, da hun i efteråret sidste år gik på jagt efter bidragydere til den EM-slutrunde i kin-ball, som hun skulle deltage i.

Kin-ball ...?

Det havde ingen hørt om, og bortset fra sponsorerede spilledragter fra Sydbank endte de fire danske kvinder derfor med selv at betale deres tur til Tyskland. Det er blot én af de udfordringer, som Heidi Aasborg og andre tilhængere af kin-ball står over for.

Tror ikke på projektet
Mens kin-ball, der blev opfundet af den canadiske idrætslærer Mario Demers i 1985, på verdensplan dyrkes af 3,8 millioner mennesker, er sporten ukendt land for de fleste danskere. Her skal kin-ball organiseres fra bunden, og det har Heidi Aasborg sat sig for at være med til.

»Men jeg har ikke meget tiltro til det«, siger hun ærligt.

»Når vi har været ude og vise spillet frem for børn, er mange rigtig interesseret i det og spørger, hvor de kan starte med at spille. Det kan I ingen steder, må man så sige til dem«.

For der findes ingen organiserede klubber, som tilbyder børn undervisning i kin-ball. Århus Kin-ball Klub er netop blevet stiftet, af blandt andre Heidi Aasborg, men kun voksne kan indtil videre spille med den store – 1,22 meter i diameter – bold. Og selv de har svære betingelser.

Som ny klub kommer de bagerst i køen til haltiderne i Århus, men har nu fået lov til at låne gymnastiksalen på Peter Sabroe Seminariet – når den ellers ikke er optaget af studerende.

Grebet med det samme
Heidi Aasborg er pædagog og var leder af en fritidsklub, da hun for fire år siden for første gang stiftede bekendtskab med kin-ball, og hun blev grebet med det samme.

»Det er et meget pædagogisk spil, fordi man er afhængig af alle på holdet, og fordi ingen af de tre hold kan blive hægtet af. Og som gammel gymnast er det interessant for mig, hvor utrolig meget man bruger kroppen. Man griber bolden med både arme og ben, man smider sig ned og skal glide hen ad gulvet efter bolden. Det kræver en god kondition og er en meget alsidig sportsgren«, lyder Heidi Aasborgs beskrivelse.

Netop den pædagogiske dimension i spillet har fået folkeskoler til at interessere sig for kin-ball, og i næste uge kommer en canadier fra firmaet Omnikin – som Mario Demers har lavet som led i udbredelsen – til Danmark for at introducere kin-ball til endnu flere danske skoleelever.

Til sommer skal kin-ball vises frem på Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers (DGI) Landsstævne i Holbæk, og Heidi Aasborg håber så, at de mange initiativer bærer frugt på et tidspunkt.

Landsholdsspilleren mener, at et medlemskab af Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil kunne hjælpe den nye sport på vej, og Heidi Aasborg har været en tur forbi Idrættens Hus i Brøndby for at forhøre sig om mulighederne.

Tur forbi Idrættens Hus
Det kræver 3.000 medlemmer fordelt på 15 klubber at blive et selvstændigt forbund eller 1.000 medlemmer fordelt på 10 foreninger for at blive et kvalifikationsforbund, der ikke har adgang til tipsmidler, men til DIF’s service. Men kin-ball kan også blive en aktivitet under et andet specialforbund.

»Jeg håber, at andre får lyst til at starte en forening op, for ellers bliver det svært«, siger hun.

Og EM-slutrunden sidste år – hvordan gik den? Jo, Danmark endte på en femte- og sidsteplads. Men når man tager i betragtning, at eksempelvis Belgien mødte op med 11 spillere, som de kunne skifte ind og ud efter behag, en træner og en fysioterapeut, kunne det lille danske hold på fire spillere, der alle agerede spillende trænere, ikke rigtig klage.