For et par dage siden var han så skuffet over manglende spilletid i FC København, at noget af vreden måtte ud i den svenske avis Expressen. Men Jörgen Pettersson er ikke alene tilbage i FCK-truppen til kampen mod Herfølge - bedømt ud fra fredagstræningen starter den svenske angriber også for første gang i denne sæson på banen. Hjalte Nørregaard på bænken Træner Hans Backe vil godt nok ikke på forhånd røbe sin startopstilling, men i går lod han gennem hele den afsluttende træning Jörgen Pettersson spille rollen som hængende angriber bag Sibusiso Zuma og Álvaro Santos. Til gengæld havde unge Hjalte Nørregaard, der ellers har været fast mand i samtlige kampe, fået en orange vest på sammen med de øvrige reserver, hvilket tyder på, at FC København åbner hjemmekampen mod oprykkerne med følgende hold: Balázs Rabóczki - Ole Tobiasen, Bora Zivkovic, Martin Albrechtsen, Urmas Rooba - Erik Mykland, Peter Nielsen, Thomas Røll - Jörgen Pettersson - Sibusiso Zuma, Álvaro Santos. For få hjemmebanepoint Dermed håber træner Hans Backe igen at få gang i scoringen i Parken, hvor resultaterne har været svingende med gode præstationer mod AGF og FC Nordsjælland, men til gengæld uvante nederlag til OB og FC Midtjylland. »Der er ingen tvivl om, at vi har fået for lidt point på hjemmebane indtil videre, og derfor skal vi i gang mod Herfølge. Det handler meget om tempo i spillet, og selv om det er for nemt at sige, kan vores kampe i Europa måske godt have haft nogen indflydelse«, siger anfører Peter Nielsen. Peter Nielsens skal bestemme sig I fritiden mellem kampe og træning går han selv i øjeblikket og spekulerer over fremtiden. Den nuværende kontrakt med FC København løber kun indtil vinterpausen, og inden for de kommende to måneder skal den 35-årige kaptajn vælge, om karrieren endnu engang skal forlænges yderligere. »Det er en beslutning, der hele tiden ligger i baghovedet på mig«. »Foreløbig går det godt på banen, men jeg tager først min endelige beslutning senere«, lyder meldingen fra Peter Nielsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Gigantisk hykleri«: Pia Olsen Dyhrs ansættelse af ny rådgiver rejser voldsom intern kritik i SF
-
Brødspade har bragt svensk statsministerpar i problemer
-
»Jeg elsker det«: Inflationen i USA vokser, men Trump jubler
-
Iran hævder at have ramt to skibe i Hormuzstrædet
-
Kan Noma rejse sig? Ekspert er ikke i tvivl
-
Allerede 12 sekunder inde i PR-videoen begår selvkørende Tesla første fejl i københavnsk gade – men det bliver værre endnu
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























