Forestil dig, at det er juli 2010 i Sydafrika. Hele verden venter i spænding på, at VM-finalen mellem Sydafrika og Brasilien skal fløjtes i gang om bare et par dage.

Der er kun det lille problem, at det sydafrikanske fodboldforbund har en regel om, at det er dem og ikke det internationale fodboldforbund, Fifa, der udpeger dommeren til kampen, og nu har de valgt en lokal fyr, Jerome Kelvyn, til jobbet.

Utænkeligt? Måske i fodboldens verden, men bestemt ikke i boksningens, hvor promotorer uge for uge og kamp for kamp forsøger at få mest mulig indflydelse på, hvilke dommere der skal sidde ved ringside.

Dommerbesætning ændret
Optakten til Super Six- og VM-kampen lørdag nat i Oracle Arena i Oakland mellem den danske supermellemvægter Mikkel Kessler og den lokale André Ward har ikke været nogen undtagelse.

Efter en 24 timer lang diplomatisk krise lykkedes det i går danskerens tyske arbejdsgiver, Sauerland Event, at trække det første stik hjem i Oakland, da far og søn Sauerland – Wilfried og Kalle – fik ændret den planlagte dommerpåsætning til kampen, så det ikke længere er tre ud af fire kampofficials, der er lokale, men kun to – kamplederen Jack Reiss og den ene pointdommer Steve Morrow.

LÆS OGSÅKessler vinder dommerstrid

Mens de to øvrige pointdommer bliver sydafrikaneren Stan Christodoulou og svenske Mikael Höok.

Ændringerne gik igennem, da World Boxing Association, WBA, truede med at annullere kampens status som VM-kamp, fordi det i Californien er en lokal kommission, der bestemmer, hvem der skal dømme.

Til stor irritation for både Kesslers promotor, familien Sauerland, og WBA vedtog kommissionen således i midtugen at lade to ud af de tre dommere ved ringside være lokale, ligesom kamplederen også var lokal.

Boksning fyldt med skandaler
»Min far og jeg har arbejdet hele natten på at ændre det tarvelige brud på regler i både Super Six- og WBA-regi. Heldigvis fik vi det løst. Alt andet havde også været fuldstændig vanvittigt«, sagde Kalle Sauerland, da han en smule søvndrukken kunne viderebringe nyheden torsdag morgen lokal tid.

LÆS OGSÅDrama om Kesslers VM-bælte spidser til

Men det er næppe helt tilfældigt, at det lige præcis er Sauerland-familien, der trækker sig sejrrigt ud af styrkeprøven med den lokale boksekommission og Wards promotor Dan Goossen.

For der er også en anden side af optrinnet. Også for Kalle Sauerland, der siden dommerkrisen brød ud, har ageret både vred, skuffet og forulempet. Den serverer han til en kop te og spejlæg for Politiken på den lille burgerjoint Johnny Rockets i San Francisco-bydelen Fishermans Warf.

»Jeg foretrækker, at det er sådan her. Boksning bliver aldrig fri for kontroverser og skandaler. Det ligger i sportens natur. Skal man være helt ærlig, så ville boksningen heller ikke være nær så interessant, hvis det her lidt beskidte spil forsvandt«, siger den 32-årige tysker, der for få år siden trådte ind i boksesporten, da han gik ind i sin far Wilfried Sauerlands firma efter at have endt sin uddannelse i økonomi og marketing i England.

»Derfor bliver vi heller ikke overrasket, når situationerne opstår. Min far kommer tidligere til Oakland end normalt, fordi vi ved, at der kan komme problemer. Han er en mester i den slags«, fortæller han.

Lever med beskyldninger
Sauerland’erne er selv i boksekredse berygtede for at favorisere deres egne boksere, når de bokser hjemme i Tyskland.

Den seneste episode var under opsejling, da Sauerland-boksere Arthur Abraham hamrede amerikanske Jermain Taylor i kanvassen i 12. og sidste omgang.

Mange mente, at Jermain Taylor på det tidspunkt var foran på point, men scorekortene viste efterfølgende, at de tre dommere havde Abraham langt foran på point.

LÆS OGSÅSauerland: Mikkel er et forbillede for alle

»Vi må leve med, at der kommer en masse påstande og beskyldninger mod mig og forretningen, men ved du hvad? Sådan er det også i fodbold. Der er masser af tilfælde, hvor der bliver peget fingre af dommeren på grund af en dårlig kendelse. Hvorfor skulle det være anderledes for boksningen. Jeg tager det helt afslappet«.

»Det er bare en forretning«
Skal det forstås sådan, at du ser boksningens ry som en mafiasport, som en god ting?

»Boksesporten i USA i hvert fald har fra tidernes morgen haft en forbindelse til underverden. Det præg har sporten nok stadig. En blanding af noget råt og noget glamourøst. Når man er til et boksestævne, sidder der en blanding af politikere, gangstere og skuespillere ved ringside. Men at tro, at boksning som forretning bliver drevet med mafiametoder, er en illusion. Det er bare en forretning«.