Annonce
Sport 4. jan. 2010 KL. 14.05

10 års sport: Sagde de virkelig det?

10-året, der forsvandt, bragte bemærkelsesværdige citater fra sportens verden.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

00'erne har budt på mange op- og nedture i den danske sportsverden, og aktørerne har leveret millioner af citater.

Ritzau har samlet nogle af de mere bemærkelsesværdige citater fra de seneste 10 år.

2000
»Toppen af det hele er så, jeg virkelig undte ham at få lavet det sejrsmål og pisse på de bønder. Og ja, jeg vil have lov til at sige pisse på de bønder, fordi de tilskuere fortjener ikke anden betegnelse«.

FCK-sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm efter hans nye spiller Ståle Solbakken havde scoret sejrsmålet mod sin tidligere klub AaB i Aalborg.

taktik.  Rene Henriksen kendte sine egne begrænsninger, da han var generalen i det danske forsvar. Arkivfoto: Jens Dresling »Hvis vi løber om kap på en 100 meter, så er jeg nok kun nået lige ud over startblokken, når Anelka er ved målstregen. Men billedlig talt, så gælder det om at løbe ind i ham allerede i startblokken. Jeg skal tage ham i tacklingerne, inden han når op i fart. For er han først væk, så er han altså væk«.

Fodboldlandsholdets René Henriksen om den franske angriber Nicolas Anelka inden Danmarks opgør mod Frankrig ved EM-slutrunden i Holland og Belgien. Danmark tabte 0-3.

»Mit OL har været et helvede fra dag ét. Først bliver jeg skadet, så laver jeg lort i konkurrencen (nåede ikke finalen, red.) og så bliver jeg indblandet i en international skandale. Jeg venter stadig på, at jeg vågner op og skal i konkurrence i morgen. Det sker desværre nok ikke«.

Kuglestøder Joachim B. Olsen den dag Dansk Idræts-Forbund smed danskeren hjem fra OL, fordi han havde spredt dopingrygter om den finske OL-guldvinder i kuglestød Arsi Harju

2001
»Da jeg var dreng, lovede jeg mig selv, at hvis det nogensinde blev økonomisk muligt, så ville jeg opfylde min drøm om at eje en fodboldklub«.

Den dengang 56-årige udenlandsdansker Kurt Andersen efter at have købt fodboldklubben AGF.

LÆS OGSÅKurt Andersen sælger AGF-aktier

»Jeg havde håbet, vi kunne score et mål. AGF er selvfølgelig lidt hurtigere og stærkere i nærkampene, men de imponerede ikke. Vi hørte, at deres træner, John Stampe, skældte dem ud i pausen, så det gav også et lille løft«.

Lyngby-angriber Lars Graversen efter nederlag på 0-7 til AGF. Lyngby måtte på grund af konkurs færdigspille sæsonen med amatørspillere.

»Hej, jeg hedder Brian Nielsen. Det er mig, der skal møde ham abekatten der, og han får nogen over nakken, for jeg er godt forberedt«.

Sværvægtsbokseren Brian Nielsen fra talerstolen på det officielle pressemøde forud for kampen mod Mike Tyson. En kamp som Brian Nielsen tabte på knockout.

2002
»Jeg føler ikke, de var bedre. Vi styrer faktisk begivenhederne på den måde, vi helst vil, i store dele af kampen«.

Landstræner Morten Olsen, efter Danmark havde tabt 0-3 til England ved VM i Japan og Sydkorea

støtte.  Stig Tøfting fik en samlet landsholdstrup bag sig, da Se og Hør bragte en historie om forældrenes dødsfald. Arkivfoto: Lars Poulsen »Vi finder det ikke mindst utilgiveligt, at bladet med timingen af historien fratager Stig (Tøfting, red.) og hans kone, Bettina, chancen for selv at vælge tidspunkt og sted for, hvornår de som forældre vælger at fortælle deres børn på syv, otte og tolv år om deres biologiske bedsteforældres skæbne«.

Ebbe Sand, Rene Henriksen og Jon Dahl Tomasson da Se og Hør under VM-slutrunden vælger at bringe historien om Stig Tøftings forældres dødsfald for 19 år siden.

»Træningsøvelserne viste sig at være hentet fra Ruder Konges tid. Det faglige niveau var efter vor opfattelse ikke af den kvalitet, som en toptræner i Superligaen bør mønstre. På et tidspunkt havde Brink (Kim, red.) overværet et par sessioner i en træningslejr, og han kunne bagefter pege de fleste af de øvelser, Christian Andersen havde sat spillerne på, ud i en gammel tysk træningsteori-bog«.

Flemming Østergaard i sin bog 'Don Ø' om Christian Andersens træning, da han i en meget kort periode var træner i FC København.

2003
»Det vil altid forfølge mig, indtil jeg vinder den major. Hvis jeg vandt samtlige golfturneringer året ud, så vil det ikke på nogen måde gøre det anderledes. Det eneste, folk vil huske mig for i denne sæson, er den forbandede bunker på 16. hul i British Open«.

Thomas Bjørn en uge efter sin andenplads ved British Open, hvor et besøg i en bunker kostede Bjørn den første sejr i en Major-turnering. Bunkerbesøget forfølger ham stadig, da han endnu ikke har vundet en major.

LÆS OGSÅBunker kostede Thomas Bjørn dyrt

»Jeg sagde til dem, at de skulle sidde omkring Tyler Hamilton, fordi han havde smerter og havde brug deres støtte. Det fik Jakob til at spørge, om det så betød, at man ikke måtte gå i udbrud, men det måtte han selvfølgelig godt«.

Holdejer Bjarne Riis om Jakob Piil, da han vandt 10. etape af Tour de France

»Det var ren taktik, og det er jeg blevet hamrende god til. Det er derfor, de kalder mig Tricki-Nicki«.

Speedwaykøreren Nicki Pedersen efter han med vilje tabte et heat på vej mod VM-guldet i det afgørende Grand Prix-løb i Hamar, Norge.

2004
»En hvilken som helst arbejder vil gerne have indflydelse på arbejdsforholdene, men så sent som i dag fik jeg at vide af en sportsdirektør, at jeg bare skulle holde min kæft og spille fodbold«.

FCK-spiller Peter Møller, som var en af frontkæmperne i sommerens strejke blandt fodboldspillerne.

skuffet.  Mads Larsen meldte afbud til VM-titelkamp, hvorefter Mikkel Kessler fik chancen - og vandt. Arkivfoto: Peter Hove Olesen »Jeg har ingen kommentarer til fremtiden, ud over jeg ikke kommer til at bokse for Mogens Palle igen. Så vil jeg hellere have en kugle for panden«.

Bokseren Mads Larsen følte sig forbigået af sin manager, da Mikkel Kessler grundet skadesafbud fra Mads Larsen overtog og vandt en VM-titelkamp mod Manny Siaca.

LÆS OGSÅMads Larsen raser over Palle

»Der er ikke nogen som tyskerne, der er uskyldige svin. Det ligger ikke til det folkefærd at kunne indrømme, de har været nogle svin«.

Håndboldspilleren Joachim Boldsen fik gjort sig godt og grundig upopulær hos tyskerne under EM i Slovenien. Udtalelserne blev taget meget ilde op af de tyske spillere, der truede med at boykotte en efterfølgende All Star-kamp, hvis Joachim Boldsen stillede op.

2005
»Mange af holdkammeraterne har været henne og lykønske mig og klappe mig på skulderen. Jeg har ikke snakket med landstræneren endnu, og jeg ved slet ikke, hvordan det fungerer - om man får en snak med landstræneren eller ej«.

Søren Larsen blev ny folkehelt i Danmark, da han scorede to mål mod Albanien i sin blot anden fodboldlandskamp.

LÆS OGSÅLarsen mest effektive angriber i 93 år

»Man kårer jo heller ikke topscoreren i 2. division som årets fodboldspiller. Når man har præsteret noget stort i verdens største cykelløb, så er det også fortjent, man vinder denne pris. Alt andet havde været pinligt«.

Michael Rasmussen var ikke i tvivl om, at han var det rette valg som årets cykelrytter.

»Hvilken værdi har seks år gamle prøver? Det er underligt, og jeg er efterhånden godt træt af at skulle svare på spørgsmål om doping«.

Cykelrytteren Bo Hamburger kom nok engang under mistanke for doping, da en fransk avis skrev, at han i 1999 afleverede en dopingprøve under Tour de France med epo. I 2007 indrømmede Bo Hamburger sit dopingmisbrug.

LÆS OGSÅBo Hamburger: Jeg tog epo

2006
»Du har aldrig gjort noget for Danmark!«

Speedwaykøreren Nicki Pedersen om Ole Olsen, der er løbsdirektør for grand prix-serien og tidligere tredobbelt verdensmester. Nicki Pedersen fik en bøde for udtalelserne.

»Morten Rasmussen står bare deroppe«.

Nicklas Bendtner forklarer pressen, hvor han og ikke Morten 'Duncan' Rasmussen skal spille fra start ved U/21-slutrunden. Senere måtte han undskylde over for hele truppen.

LÆS OGSÅDansk Arsenal-talent beklager kritik af 'Duncan'

»Jeg beklager meget, det der skete. Jeg giver en undskyldning til alle, der har brug for det«.

Slagelse-træner Anja Andersen da hun havde sundet sig oven på en kamp i Aalborg, hvor kun kommanderede sine spillere af banen i protest mod kampens dommere.

2007
indrømmelse.  Bjarne Riis satte sin egen dagsorden, da han endelig gik til bekendelse omkring dopingmisbruget omkring årene, hvor han var blandt de dominerende i Tour de France. Arkivfoto: Jens Dresling»Jeg har taget doping. Jeg har taget epo. Det var en del af min hverdag«.

Bjarne Riis ændrer taktik og indrømmer et årelangt forbrug af doping i 90'erne.

»Jeg vil helst ikke tænke for meget over det, for intet er afgjort, før vi kommer i mål på Champs Elysées«.

Michael Rasmussen om udsigten til at vinde Tour de France, efter han iført den gule førertrøje havde vundet løbets sidste bjergetape. En time senere bliver han smidt ud af løbet.

LÆS OGSÅIndurain støtter Michael Rasmussen

»Der kommer tidspunkter, hvor man må trække en streg i sandet, og her er vi nu. Og det sker aldrig nogensinde igen i min tid som træner for holdet. Ellers får det konsekvenser, og de konsekvenser kender spillerne nu«.

Fodboldlandstræner Morten Olsen ville efter Christian Poulsens udvisning i skandalekampen mod Sverige i Parken rette op på landsholdes disciplinære udfald.

2008
»Når man vinder OL-penge, så er de skattefrie. Det er hermed bekendtgjort fra i dag af«.

Daværende kulturminister Brian Mikkelsen forsøger at lovgive egenhændigt på Hotel Hilton foran en forsamling af hjemvendte OL-atleter. Han havde dog ikke politisk flertal bag sig, og derfor kom forslaget ikke med på finansloven.

»(...)«.

De danske fodboldlandsholdsspillere efter sejren på 3-2 over Portugal.

LÆS OGSÅPortugal-Danmark minut for minut

»Det er det største. Ingen tvivl om det. Vi har haft mange gode oplevelser med pigerne, og dem har vi været glade for. Men det her er det største«.

Dansk Håndbold Forbunds formand, Per Rasmussen, da herrehåndboldlandsholdet med hans søn Lars Rasmussen i truppen havde vundet guld ved EM i Norge. Dagen efter måtte han undskylde over for kvindelandsholdet, der på det tidspunkt var tredobbelte forsvarende OL-guldvindere.

»Jeg kan forstå, at det er en to år gammel sag. Når folk beskyldes for noget, så er jeg tilhænger af fakta«.

Daværende direktør for IT Factory Stein Bagger, da virksomheden præsenteres som ny sponsor for Bjarne Riis cykelhold. Han udtaler sig om holdets rytter, der har overført 50.000 kroner til dopinglægen Eufemiano Fuentes.

2009
»Jeg hader bøsser. Det gør jeg virkelig. Jeg synes, det er så fucking klamt«.

Daværende FCM-målmand Arek Onyszko i sin bog 'Fucking Polak'. Bogen kostede ham en fyreseddel.

SE TV-KLIPSportsredaktør: Onyszko må være færdig i Danmark

»I dag kan jeg godt se, at det var dumt og naivt af mig, og havde jeg haft den indsigt, jeg har i dag, er det tvivlsomt, om jeg ville have ansat ham på den post«.

Brøndbys bestyrelsesformand Per Bjerregaard om ansættelsen af sin søn Anders Bjerregaard som sportschef.

LÆS OGSÅBjerregaard stopper i Brøndby

»Vi er altid kommet ud med overskud, og det gør vi også i dette regnskabsår«.

Parken Sport & Entertainments bestyrelsesformand Flemming Østergaard inden FCK's Champions League-kvalifikationsopgør mod cypriotiske Apoel 25. august. Tre måneder senere varsler virksomheden et underskud på en kvart milliard kroner.

ritzau

Annonce
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Dine penge
27. maj. KL. 22.36
Selvjustits. Forbrugerøkonom i Nordea mener, at de unge selv skal have lov at bestemme over deres penge. - Foto: Privatfoto

Lad konfirmanderne råde over pengegaverne

Unge skal lære at håndtere penge og ikke drukne i forældres gode råd.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

debat lige nu

mest kommenterede