Motocross-køreren Thomas Kjer Olsen skrev sig ind i historiebøgerne, da han som den første dansker nogensinde vandt en VM motocross-medalje. Ved VM i 2017 blev det til bronze. Nu er han nomineret til idrætsprisen Årets Fund.
Foto: Danmarks Motor Union

Motocross-køreren Thomas Kjer Olsen skrev sig ind i historiebøgerne, da han som den første dansker nogensinde vandt en VM motocross-medalje. Ved VM i 2017 blev det til bronze. Nu er han nomineret til idrætsprisen Årets Fund.

Årets Fund: 10 stærke bud på det største gennembrud

Fremtidens danske sportsstjerner er nomineret til kåringen Årets Fund 2017.

Er det løberen, der slog en 35 år gammel dansk rekord?

Eller racerkøreren med sejr i to løbsserier og løfte om et formel 1-forsøg?

Eller badmintonspilleren med fire internationale topresultater i ny olympisk satsning?

Eller bueskytten med en førsteplads på verdensranglisten?

Eller cykelrytteren med guld i VM-enkeltstarten?

Ellers håndboldspilleren, der blev kåret til turneringens vigtigste spiller ved VM?

Ellers kajakroeren med medaljehøst i både ener og firer?

Eller motocrosskøreren bag den første danske VM-medalje nogensinde?

Eller verdensmesteren i skeetskydning?

Eller tennisteenageren med DM-guld og international turneringssejr på seniorniveau?

Ja, hvem har egentlig stået for det største gennembrud i dansk idræt i løbet af 2017?

Det er opgaven for komiteen sammensat af Danmarks Idrætsforbund (DIF), Team Danmark og Politiken at svare på det spørgsmål, inden Årets Fund 2017 bliver kåret 29. december.

Blandt 19 indstillinger fra idrættens specialforbund er feltet i første omgang snævret ind til de 10 nominerede, der alle bliver hædret ved festligholdelsen af Danmarks ældste idrætspris.

»Og det var såmænd krævende nok at sortere nogle af de indstillede fra«, siger DIF's formand, Niels Nygaard.

Det er uhyre sjældent, at en førsteårs U23-rytter vinder et mesterskab i enkeltstart - det var præcis, hvad 19-årige Mikkel Bjerg gjorde, da han suverænt vandt VM i Norge.

Det er uhyre sjældent, at en førsteårs U23-rytter vinder et mesterskab i enkeltstart - det var præcis, hvad 19-årige Mikkel Bjerg gjorde, da han suverænt vandt VM i Norge.

»År efter år må vi bare konstatere, at dansk idræt bliver ved med at fostre så store talenter, at kåringen af Årets Fund er en ren parade af atleter med potentiale til at blive internationale profiler i fremtiden. Det er imponerende og en glæde at konstatere«, tilføjer han.

»Jeg hæfter mig samtidig ved mangfoldigheden i feltet af nominerede til Årets Fund«, siger Team Danmarks direktør, Lone Hansen, der også har sæde i komiteen.

»I løbet af de seneste 10 år har atleter fra 30 forskellige idrætsgrene været nomineret til kåringen. Det fortæller mig, at talentarbejdet i dansk idræt har det virkelig godt«, konstaterer hun.

Ud over hæderen bliver Årets Fund belønnet med 100.000 kroner, mens der er mindre beløb til de øvrige 9 på den liste, der i sidste ende udtrykker kåringen.

Alle 10 nominerede bliver præsenteret i Politiken og på politiken.dk i løbet af december.

Mest læste

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce