Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 19. sep. 2011 KL. 14.20

Contador og Riis afviser fusion med Astana

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Saxo Bank-Sungard spanske superstjerne er tilfreds med det hold, han har.

Bjarne Riis har tidligere afvist rygterne, og nu gør Alberto Contador det samme. Rygterne har vedholdende lydt, at Saxo Bank-Sungard og Contadors tidligere hold Astana næste sæson vil fusionere.

»Der er intet i historierne om en mulig fusion med Astana. Jeg kan sige med 100 procents sikkerhed, at det ikke kommer til at ske«, siger Alberto Contador til Radio Marca.

»Jeg er meget glad for det hold, jeg er på, og jeg har fuld tiltro til Bjarne Riis' planer«, Alberto Contador kørte fra 2008 til 2010 for det kasakhstanske storhold, inden spanieren i år tørnede ud for Saxo Bank-Sungard.

Portugisisk forstærkning
I sidste uge var det Bjarne Riis, som offentligt så sig nødsaget til at dementere spekulationerne om en fusion med Astana.

»Vi har et godt hold, og Contador er glad for at være hos os. Vi har tænkt os at forstærke holdet, men vi gør det med tålmodighed og intelligens«, fastslår Bjarne Riis.

LÆS OGSÅ Riis henter stærk overskudsrytter hos Radio-Shack

Saxo Bank-Sungard hentede mandag den 31-årige portugisiske rytter Sérgio Paulinho fra Radioshack på en toårig kontrakt.

ritzau