Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Cykling 28. jan. 2012 KL. 10.30

Dopingdømt legende vil på hold med Michael Rasmussen

Den italienske veteran Davide Rebellin er interesseret i at køre for Christina Watches-Onfone.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Rebellins rekordliste

Største sejre
  • Liège–Bastogne–Liège (2004)
  • La Flèche Wallonne (2004, 2007, 2009)
  • Amstel Gold Race (2004)
  • Tirreno–Adriatico (2001)
  • Clásica de San Sebastián (1997)
  • Züri-Metzgete (1997)
  • Paris–Nice (2008)

Christina Watches-Onfone har straks fra starten på cykelsæsonen formået at vække opsigt i det store udland.

Det er dels sket via tyskeren Stefan Schumachers fremragende indsats i det argentinske Tour de San Luis, hvor han inden de to sidste etaper ligger på en samlet fjerdeplads, dels ved, at den internationale cykelunion, UCI, i en helt ny rangering har det danske mandskab som nr. 1 i Europa blandt holdene med status som Continental Team.

Overtrumfes globalt kun af britisk hold
Positionen i det kontinentale - og utvivlsomt også det globale, hvor holdet kun overtrumfes af det britiske Endura Racing, der med resultater opnået i Asien, Afrika, Amerika og Oceanien, har scoret en anelse flere point end Christina Watches-Onfone - hierarki garanterer automatisk et væld af invitationer til løb først og fremmest i Europa.

LÆS OGSÅMichael Rasmussen og Co. officielt udpeget som Europas nummer 1

Desuden afføder den også henvendelser fra en stribe ryttere, som er stærkt interesserede i at slutte sig til kollektivet, der foruden Schumacher har den tidligere danske Tour de France bjergkonge Michael Rasmussen og den italienske sprinter Angelo Furlan som de mest fremtrædende skikkelser.

Tilbage med succes efter to års karantæne
Efter hvad politiken.dk erfarer, overvejer Christina Watches-Onfones ledelse i øjeblikket ansættelse af en af de seneste årtiers mest succesrige personligheder på den internationale scene, italieneren Davide Rebellin, der sidste år vendte tilbage efter to års dopingkarantæne - en skæbne han har til fælles med både Michael Rasmussen og Stefan Schumacher.


40-årige Rebellin fik i 2011 chancen på det lille italienske mandskab Miche, hvor både Rasmussen og Schumacher ligeledes har forsøgt sig, og det blev et givtigt samarbejde for begge parter.

LÆS OGSÅDopingdømt OL-sølvvinder får ny chance

Nr. 3 på den europæiske rangliste
Rebellin demonstrerede eftertrykkeligt, at han trods den lange, ufrivillige pause fortsat er i stand til at begå sig på højeste niveau.

Han vandt således i august både Trofeo Melinda og Tre Valli Varesine, og desuden blev det til omkring yderligere 25 top 10 placeringer i betydende løb.

Det resulterede da også i, at Rebellin sluttede som nr. 3 på UCIs officielle europæiske rangliste kun overgået af landsmanden Giovanni Viscont (Farnese Vini) og hviderusseren Yauheni Hutarovich (FDJ) med den tyske spurtkanon Marcel Kittel (Skil-Shimano) og franskmanden Thomas Voeckler (Europcar lige efter sig.

Har plads til yderligere to ryttere
Forlydender vil vide, at Rebellins agent har kontakt Christina Watches-Onfone og gjort opmærksom på, at italieneren vil være stærkt interesseret i at modtage et kontraktforslag.

Den situation overvejes nu på det danske mandskab, men med udsigt til deltagelse i en lang række løb ude i Europa, peger alt frem mod, at Christina Watches-Onfone får brug for at engagere det maksimalt tilladte antal ryttere.

I øjeblikket står 14 mand på lønningslisten, hvilket indebærer, at der er plads til yderligere to, og det vil undre meget, om der ikke inden længe indløber officiel melding om nyansættelser, hvoraf den ene altså meget vel kan vise sig at være Davide Rebellin.

Invitation til Portugal Rundt
Christina Watches-Onfone har i øvrigt også allerede modtaget en smigrende invitation fra arrangørerne af Portugal Rundt, der afvikles fra 15. til 26. august. Dermed overlapper det Post Danmark Rundt, der køres fra 22. til 26. august, og som er det danske mandskabs store mål i sæsonen.

Nu bliver det dog næppe aktuelt med dobbeltjob i den sammenhæng. Portugal Rundt befinder sig ligesom den hjemlige begivenhed i kategorien 2.HC, hvilket er lige under WorldTour, og her har udenlandske Continental Team ikke adgang med mindre, der opnås dispensation fra UCIs regler.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Dine penge
27. maj. KL. 22.36
Selvjustits. Forbrugerøkonom i Nordea mener, at de unge selv skal have lov at bestemme over deres penge. - Foto: Privatfoto

Lad konfirmanderne råde over pengegaverne

Unge skal lære at håndtere penge og ikke drukne i forældres gode råd.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe