Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Cykling 6. feb. 2012 KL. 10.49

Par nr. 7 sættes seks omgange bagud i seksdagesløbet

Aftenens handikapjagt i Ballerup Super Arena hører traditionelt til de mest spændende sportslige indslag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Traditionelt er den 75 km lange handikapjagt, som køres i aften, det mest betydningsfulde, sportslige indslag i de københavnske seksdagesløb.

Den har så i den aktuelle jubilæumsudgave i Ballerup Super Arena fået konkurrence i den sammenhæng af 100 km åbningsjagten forleden, men det ændrer ikke på, at der hersker stor spænding omkring den forestående kappestrid, som meget vel kan få afgørende indflydelse på det endelige udfald.

Fire toppar med stort minus
Når jagten skydes i gang kl. 22.10 vil de tilskuere, der ikke er helt bekendt med denne specielle udfordring, måske spærre øjnene gevaldigt op ved et kig på storskærmen, hvor forløbet ajourføres.

LÆS OGSÅDanskere i seksdageskrig uden ofre

Ud for par nr. 7 Alex Rasmussen-Michael Mørkøv vil der nemlig på det tidspunkt stå minus seks. Det samme er tilfældet med de tre øvrige toppar, den i øjeblikket førende belgisk-danske konstellation Iljo Keisse-Marc Hester, tyskerne Robert Bartko-Leif Lampater og hollænderne Danny Stam-Wim Stroetinga.

Stillingen

Inden mandagens program

1. Iljo Keisse, Belgien-Marc Hester 184
2. Alex Rasmussen-Michael Mørkøv 177
3. Robert Bartko-Leif Lampater, Tyskland 160
4. Danny Stam-Wim Stroetinga, Holland 136

1 omgang tilbage

5. Franco Marvulli, Schweiz-Jesper Mørkøv 142, 6. Kenny De Ketele-Tim Mertens, Belgien 113.

2 omgange tilbage

7. Marcel Barth, Tyskland-Martin Blaha, Tjekkiet 92.

3 omgange tilbage

8. Robert Bengsch-Marcel Kalz, Tyskland 69.

5 omgange tilbage

9. Andreas Müller, Østrig-Sebastian Lander 64.

8 omgange tilbage

10. Alexander Aeschbach, Østrig-Christian Ranneries 99.

11 omgange tilbage

11. Christian Grasmann, Tyskland-Lasse Norman 108, 12. Leon van Bon, Holland-Michael Smith Larsen 50.

17 omgange tilbage

13. Shane Archbold, New Zealand-Claudio Imhof, Schweiz 75.

24 omgange tilbage

14. Björn Schröder, Tyskland-Jack Simes, USA 31.



De bedste bliver de sidste
Derimod går Björn Schöder, Tyskland og Jack Simes, USA, der reelt er 27 runder bagud, ind til opgaven som det førende par, men de kan næppe ret længe glæde sig over den position.

Som navnet på jagten antyder, er der tale om en handikapkonkurrence, hvilket indebærer, at de par, som har klaret sig bedst hidtil i seksdagesløbet, giver et vist antal omgange forud til rivalerne, inden det går løs.

Denne fiktive opstilling, som er foretaget af løbsdirektør Henrik Elmgreen, tæller naturligvis ikke med i det overordnede regnskab.

Det gør derimod de omgange, der erobres undervejs i jagten, som altså giver de mindre fremtrædende konstellationer en stor chance for at vinde et af de mest prestigemættede indslag i arrangementet, uden at det dog får væsentlig indflydelse på deres samlede placering.

Højt tempo straks fra start
Det kan imidlertid sagtens tænkes at blive tilfældet for topparrenes vedkommende, for eftersom de små par øjner chancen for en jubelstund, medfører det sandsynligvis, at der vil blive skruet højt op for tempoet straks fra start.

Det kan så for aspiranterne til den samlede sejr betyde, at de kastes ud i så hårdt et ræs, at det kan påvirke deres indbyrdes kappestrid.

Björn Schröder-Jack Simes er de eneste, der står på nul ved jagtens start, mens de øvrige par har fået tildelt følgende handikap: Leon van Bon-Michael Smith Larsen minus 1, Shane Archbold-Claudio Imhof, Alexander Aeschbach-Christian Ranneries og Christian Grasmann-Lasse Norman 2, Andreas Müller-Sebastian Lander 3, Robert Bengsch-Marcel Kalz og Marcel Barth-Martin Blaha 4, Kenny De Ketele-Tim Mertens og Franco Marvulli-Jesper Mørkøv 5 samt altså de fire ovennævnte toppar 6.

Fin chance for unge danskere
Umiddelbart synes det at give glimrende muligheder for tre af de unge danskere Christian Ranneries, Lasse Norman og Sebastian Lander for at brillere med deres respektive makkere, men også Jesper Mørkøv vil med sin schweiziske stjernepartner Franco Marvulli vil utvivlsomt gribe ud efter lykken.

Sidste år var det et af de små par, der triumferede i handikapjagten, og de sejrende tjekker Jiri Hochmann og Martin Blaha, der senere på sæsonen erobrede VM-sølv i parløb, satte oven i købet banerekord i Ballerup med 1.25.23 time.

Hochmann måtte sende afbud til det aktuelle seksdagesløb, hvor Blaha sammen med tyskeren Marcel Barth har været den store overraskelse.

Par nr. 7 har endnu ikke vundet
I 2009 og 2010 var det to af topparrene, henholdsvis schweizerne Bruno Risi-Franco Marvulli og hollænderne Danny Stam-Peter Schep, der strøg til tops i handikapjagten.

Derimod er det endnu ikke trods tre samlede gevinster på stribe lykkedes for par nr. 7 Alex Rasmussen-Michael Mørkøv. Alex Rasmussen vandt dog i 2006 sammen med Jacob Moe Rasmussen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Dine penge
27. maj. KL. 22.36
Selvjustits. Forbrugerøkonom i Nordea mener, at de unge selv skal have lov at bestemme over deres penge. - Foto: Privatfoto

Lad konfirmanderne råde over pengegaverne

Unge skal lære at håndtere penge og ikke drukne i forældres gode råd.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe