Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 24. apr. 2012 KL. 13.25

Dansk sportsdirektør: Kun én times Twitter-forbud

Brian Holms cykelryttere må godt skrive Twitter-beskeder, undtagen i den første time efter mål.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Han er ikke glad for dem og bruger dem ikke selv.

Men Brian Holm har accepteret, at Twitter og Facebook er kommet for at blive, og derfor lader den danske sportsdirektør sine ryttere bruge de sociale medier i forbindelse med cykelløb.

Læs ogsåAtlet: Glem doping - Twitter ødelægger mere

»Den eneste regel, vi har på vores hold, er, at de ikke må sende Twitter-beskeder ud før en time efter mål. Jeg tror, at de lige skal have den værste vrede ud af kroppen efter en spurt«, siger Brian Holm, som er sportsdirektør for Omega Pharma-Quick Step-holdet.

Man skal tænke sig om
»Nogle gange får de skrevet noget, de fortryder. Jeg synes, at man lige skal tænke sig om, inden man sender en Twitter-besked, hvor man generer nogen«, siger Brian Holm.

Dansk Boldspil-Union har forbudt de danske landsholdsspillere i fodbold at bruge Twitter og Facebook under sommerens EM og i forbindelse med landsholdssamlinger. ¨

Læs ogsåLandsholdsspillere har tweetet løs trods forbud

Brian Holm har ikke forståelse for den holdning, for selvom han selv har valgt Twitter og Facebook fra, finder han det okay, at rytterne bruger medierne. Også når det skaber overskrifter af mere kulørt karakter.

»Jeg kan ikke holde ud, når folk er så korrekte«
»Så er det heller ikke værre. Det skaber noget debat, og personligt synes jeg, det er i orden, når rytterne får generet hinanden lidt«, siger han.

»Jeg kan ikke holde ud, når folk er så korrekte, at ingen har en mening om noget. Det er det sidste, jeg ønsker. Jeg kan godt lide folk, der tør«.

Læs ogsåDBU-pressechef: Vi havde ingen Twitter-kontrol

»Hav jeres mening om tingene. At komme som en anden fodboldspiller, der sjældent har en mening om ret meget, det er ikke til at holde ud at høre på«, siger Brian Holm.

Folk elsker »giftigheder«
Brian Holm mener, at grænsen går, hvis en rytter på Twitter for eksempel begynder at kritisere sit materiel, som cykelholdets sponsor har betalt for i dyre domme.

Men rytternes interne beskeder er helt i orden, så længe de tænker sig om, mener han.

KommentarØnsket om forbud mod Twitter og Facebook er til at forstå

»Nu havde jeg specielt fornøjelsen af Mark Cavendish. Han kunne komme med nogle giftigheder, og folk elskede det eller hadede det. Det var ikke noget, der flyttede hans fokus fra cykelløbet«, siger Brian Holm.

Bliv ven med Politiken

ritzau