Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 7. maj. 2012 KL. 17.25

Dansk pressechef jubler: Det er kæmpestort

Cykelholdet Greenedge er lettede over Matthew Goss' etapesejr.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Årets Giro d’Italia er det første for det nystartede australske mandskab Greenedge, og derfor var det noget helt særligt, at holdets sprinter Matthew Goss kunne vinde en massespurt så tidligt som på 3. etape.

Holdets pressechef, Brian Nygaard, som tidligere har arbejdet for blandt andre Team Saxo Bank og været direktør på Leopard Trek, leverede et jubelbrøl, da Goss susede over målstregen som første mand i Horsens.

Læs også Topsprinter hev Giro-sejren hjem i drama i Horsens

»Det er kæmpestort for os. Det var det, vi kom for, og vi får det allerede i det andet sprinteropgør. Det kunne ikke være bedre«, siger han.

»Det giver ro på«
Greenedge har fået en fin start på sæsonen med en sejr i Milano-San Remo og en sejr på holdtidskørslen i Tirreno-Adriatico.

Nu er presset også taget af rytternes skuldre i forhold til Giroen, hvor målet var etapesejre.

Læs ogsåItaliener dømt som skurk, da Giro-stjerner røg i asfalten

»Ja, det kan man sige, at det er. Der kommer andre gode muligheder for at tage en etape, men når man kan tage den så tidligt, så giver det selvfølgelig lidt ro på«, siger danskeren.

Holdets næste store mål er holdtidskørslen på onsdag i Verona, hvor Greenedge er blandt favoritterne.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau