Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 7. maj. 2012 KL. 18.37

Italiensk kamikaze-sprinter får bødestraf

Roberto Ferrari blev rykket ned på sidstepladsen efter vild manøvre.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Spurten om sejren på 3. etape af Giro d'Italia var lige ved at nå sit klimaks små 150 meter fra målstregen i Horsens, da italieneren Roberto Ferrari lavede et ordentligt herresving.

Cykel tog et skarpt drej til højre lige ind i sprintkanonen Mark Cavendish, der ikke havde en chance for at undvige Ferrari.

Sky-rytteren styrtede og rev flere andre ryttere med sig blandt andre den førende amerikaner, Taylor Phinney.

»Jeg passede bare min spurt«
Selv mener Roberto Ferrari, at han blev presset ud af en anden rytter, men løbsledelsen er ikke helt enig.

Rytteren fra Androni Giocattoli-Venezuela-holdet blev efter løbet deklasseret til sidstepladsen og samtidig idømt en bøde på 200 euro for sin kørsel.

Læs ogsåItaliener dømt som skurk, da Giro-stjerner røg i asfalten

»Det var jeg ingen kommentarer til. Jeg passede bare min spurt«, siger han til nyhedsbureauet Reuters.

»Han har mistet en masse hud«
Sportsdirektør Steven De Jongh fra Sky-holdet er lettet over, at Mark Cavendish kan fortsætte i løbet.

»Han har mistet en masse hud, men ellers er han okay. Det ser ikke ud til, at der er brækket noget«, siger De Jongh.

Læs ogsåTopsprinter hev Giro-sejren hjem i drama i Horsens

Taylor Phinney slog sin ankel i styrtet og måtte derfor humpe op på sejrspodiet i Horsens med en stor forbinding på.

Både han og Cavendish kan glæde sig over, at der er hviledag i løbet tirsdag, og at de derfor først skal op på cyklen igen onsdag, når der er holdtidskørsel i Verona.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau