Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 6. jun. 2012 KL. 17.46

Supertalent i storform til Tour de France

Efter to dages hård slid for hold slog nordmanden Edvald Boasson Hagen til.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Nok må de norske cykelentusiaster i denne sæson for første gang i 12 år undvære eksverdensmesteren Thor Hushovd (BMC) i Tour de France, men de kan så fryde sig så meget desto mere over, at den anden norske stjerne Edvald Boasson Hagen (Sky) ser ud til at møde op i storform, når det sommerens gigantbegivenhed indledes 30. juni i Liège.

Læs ogsåThor Hushovd dropper Tour de France

Efter i et par dage at have ydet et enorm slid i kollektivets tjeneste på det imponerende stærke Sky mandskab, havde det 25-årige supertalent rigeligt overskud til at jagte personlig succes, da den 167 km lange 3. etape i Critérium du Dauphiné fra Givors til La Clayette mundede ud i den ventede massespurt.

Styrt generede ikke de forreste
Mens flere ryttere en snes positioner fra fronten involveredes i et styrt, skød Edvald Boasson Hagen kraftfuldt frem og distancerede de nærmeste rivaler i finalen, tyskeren Gerald Ciolek (Omega Pharma-Quick Step) og sloveneren Boruz Bozic (Astana), med et par længder.

Læs ogsåSucces skaber dilemma for skrap stjerne

Etapen skabte ingen ændringer i det samlede klassement. De kommer til gengæld i rigt mål på morgendagens 53,5 km lange enkeltstart, men indtil videre fører englænderen Bradley Wiggins (Sky) fortsat med et enkelt sekund til den australske Tour de France-konge Cadel Evans (BMC), to til ukraineren Andrej Grivko (Astana) og spanieren Carlos Barredo (Rabobank) samt fire til tyskerne Tony Martin (Omega Pharma-Quick Step) og Paul Martens (Rabobank).

Femte sejr i denne sæson
Selv om Edvald Boasson Hagens triumf var overbevisende, tog han ingen chancer og rakte først armene triumferede i vejret, da han havde passeret målstregen og sikret sig sæsonens femte gevinst.

Læs ogsåRiis' tropper på hårdt job i stjernespækket Tour-generalprøve

Tidligere i år har nordmanden vundet etaper i Volta ao Algarve, Tirreno-Adriatico samt Tour of Norway, og i sidstnævnte sluttede han også som samlet nr. 1.

Tour de France-gennembrud sidste år
I 2011 oplevede den unge nordmand sit lysende Tour de France gennembrud med sejr på både 6. etape til Lisieux og 17. til Pinerolo, og i år bliver han altså genstand for maksimal opmærksomhed i hjemlandet, eftersom Thor Hushovd har meldt fra, fordi han efter en sygdomsperiode endnu ikke er i topform.

I morgen på enkeltstarten stiller Boasson Hagen op i den nationale mesterskabstrikot, idet den norske tempotitel var en af de syv sejre, han hjemførte i 2011.

To spaniere i lang offensiv
Næppe var løbet givet frit, før de to spaniere Egoi Martinez (Euskaltel) og Luis Angel Maté (Cofidis) kastede sig ud i en offensiv, der skulle vise sig at vare det meste af etapen.

Forspringet nåede op på maksimalt cirka seks minutter, men det varede ikke længe, før det stod klart, at holdene med de stærke sprintere ikke ville lade den oplagte chance glide sig af hænde.

Læs ogsåEndnu en lussing til Andy Schleck

FDJ-BigMat og Argos-Shimano, der satsede på henholdsvis franskmanden Nacer Bouhanni og tyskeren John Degenkolb, overtog kommandoen i feltet, reducerede støt og roligt afstanden og holdt udbryderne i snor, indtil eventyret var forbi 15 km fra mål.

Gilbert forsøgte solooffensiv
Intet af de to flittigt arbejdende mandskaber fik dog udbytte af anstrengelser. Bouhanni nåede aldrig frem blandt de forreste, og Degenkolb punkterede.

Omega Pharma-Quick Step satte tempoet med cirka syv kilometer tilbage, men det lykkedes ikke at kontrollere begivenhederne til vejs ende.

Det skyldtes bl.a., at sidste års mest vindende rytter, belgieren Philippe Gilbert (BMC), iværksatte et solofremstød halvanden kilometer fra mål. Endnu har belgieren imidlertid ikke samme styrke som i 2011, og han blev hentet igen, og herefter udviklede det sig til alles kamp mod alle.

I det opgør var Edvald Boasson Hagen suveræn. Styrtet fik ingen direkte indflydelse på kampen om topplaceringerne, fordi det skete lige bag de forreste, men det kostede slemme knubs til flere af deltagerne.

Team Saxo Banks australier nr. 10
Derimod affødte det ingen tidsforskelle, selv om der opstod huller i feltet, og 142 ryttere noteredes for samme tid som den sejrende nordmand.

Blandt disse var også Team Saxo Banks syv resterende aktører, og i Juan José Haedos fravær markerede den australske debutant Jonathan Cantwell sig pænt på en tiendeplads.

Læs ogsåRiis’ spurttrumf tvunget til farvel

Det danske mandskab har fortsat portugiseren Bruno Pires og spanieren Daniel Navarro som de bedst placerede sammenlagt henholdsvis 16 og 19 sekunder efter Wiggins.

Bliv ven med Politiken