Efter en total nedsmeltning på 16. etape af Tour de France 2006 satte Floyd Landis konkurrenterne eftertrykkeligt på plads i bjergene dagen efter. Det bemærkelsesværdige comeback skabte fundamentet for, at amerikaneren kunne lade sig kåre som samlet vinder af verdens hårdeste cykelløb. Men sejren var på lånt tid. En dopingtest efter 17. etape offentliggjort efter løbet afslørede nemlig, at amerikaneren havde dopet sig med testosteron. Han blev frataget sejren og idømt to års karantæne fra sporten.

Umiddelbart en trist, men ganske simpel sag om endnu en dopet cykelrytter. Men ikke for Floyd Landis, der brugte de følgende to år på at bevise sin uskyld. Med urokkelig stædighed og donationer fra fans førte han sagen ved den internationale sportsdomstol og efterfølgende i amerikanske retslokaler. Bestræbelserne var forgæves. Først i år har Floyd Landis udstået sin karantæne. Han kører nu for et lille amerikansk cykelhold uden udsigt til at nå tidligere tiders storhed.

En dyr affære
Men amerikanerens navn vil for altid stå som en advarsel til alverdens antidopingmyndigheder om, hvor dyrt det er at forsvare sig mod sportsstjerner, der ikke skeler småligt til advokatsalærer. Det internationale antidopingagentur, Wada, vurderer over for Politiken, at det har brugt 1,3 millioner dollar (næsten 7 mio. kr.) på Floyd Landis-sagen. Wada anslår desuden, at det amerikanske antidopingagentur, Usada, har brugt mellem tre og fire millioner dollar (mellem 16 og 21 mio. kr.) på at kæmpe mod Landis i retssale.

»Udgifterne er, set med danske øjne, helt eksorbitante. Hvis man ser på det isoleret, så er det bestemt ikke pengene værd«, siger Jens Evald, formand for Anti Doping Danmark.

Budget på 19 millioner
Men man bør ikke se på det isoleret, og derfor giver de høje sagsomkostninger alligevel mening, argumenterer Jens Evald.

»Hvis man ved at true med en voldsom dyr retssag slipper for straf, så har vi jo tabt kampen mod doping i de allerhøjeste økonomiske klasser, hvor cyklingen hører hjemme. Og den omkostning er efter min overbevisning endnu større end beløbet til retssagen mod Floyd Landis«.

Anti Doping Danmarks budget er på under 19 mio. kr. årligt. Altså kan man få uhyre meget antidopingarbejde for den pris, det har kostet at forsvare sig mod Floyd Landis i retssalene.

»Sagen er grotesk, når du sammenligner med danske forhold, men det er den også, når du ser på Wada?s årlige budget (27 millioner dollar, red.). Jeg kan godt være enig i, at der er en skærende uoverensstemmelse mellem at føre en sådan sag og det samlede budget for antidopingarbejdet. Men jeg har meget vanskeligt ved at se, hvordan man kommer ud af det problem«, siger Jens Evald.

Han opfordrer til at se på alternativet til at matche Floyd Landis? dyre advokater.

Retssikkerheden vigtig
»Enten skulle man sænke kvaliteten af de advokater, der repræsenterer antidopingarbejdet, eller også skulle man ændre systemet. Men hvis man ændrede systemet og lod en lille komité afgøre sagen uden muligheder for appel, så ville omkostningerne være endnu større målt i tabt retssikkerhed. Det ville betyde et farvel til idealerne om effektivt antidopingarbejde med retssikkerhed for atleterne«, siger Jens Evald.

For tiden er en række lande helt uden dopingkontrol, fordi der ikke er ressourcer til det bekostelige arbejde. Men Jens Evald afviser, at pengene til retssager mod stjerner som Floyd Landis i stedet burde gå til at udbrede antidopingarbejdet.

»Det er fristende at svare ja til et sådan spørgsmål, for enhver ville ud fra en økonomisk betragtning svare, at det er helt indlysende at bruge pengene anderledes. Men vi er nødt til at vænne os til at se antidopingarbejdet som en samlet helhed«, siger Jens Evald.

Landis fastholder uskyld
Han mener, at det nærmest kun er i cykelsporten, at der findes atleter, som er villige til at bruge millioner på at føre appelsager. Langt de fleste sager klares med relativt beskedne udgifter, og sådan vil det blive ved med at være, spår Jens Evald.

Floyd Landis har ifølge New York Times brugt omkring to millioner dollar (10,7 mio. kr.) på at bevise sin uskyld ved hjælp fra jurister. Men uden synlig effekt. Mens kollegerne i Europa i juli kører Frankrig rundt, er amerikanerens firmahold, der ironisk nok reklamerer for sportsmedicin, tilmeldt totalt ukendte løb som Cascade Classic i Bend, Oregon.

Men Floyd Landis holder stadig fast i sin uskyld. På holdets hjemmeside kan man læse, at han stadig anser Tour de France 2006 som sin største sportslige bedrift.