Med sin fuldstændig improviserede invitation til skotske cykelentusiaster om at møde op til en uformel træningstur skabte den amerikanske cykelstjerne Lance Armstrong trafikkaos i Glasgow. Den 37-årige syvdobbelte Tour de France-vinder lagde vejen omkring den skotske storby, fordi han i aftes på Hampden Park skulle overvære koncerten med U2. På vej i flyet til Skotland fandt Armstrong pludselig på, at det da kunne være sjovt at få nogle lokale motionister med på en kort træningstur, og derfor sendte han via twitter.com en spontan opfordring til at møde frem ved hotellet, så de sammen kunne trille af sted et par timer. Troede der ville komme et dusin »Jeg troede, der ville måske ville dukke et dusin eller to op, men der kom jo flere hundrede. Det var fantastisk«, fortæller Armstrong via twitter. Ifølge BBC havde omkring 300 cykelentusiaster trods det korte varsel og den øsende regn i Glasgow lagt vejen forbi Armstrongs hotel, og det udviklede sig til en hyggelig seance. Og selv om myndighederne nok gerne ville have haft lidt mere tid til at forberede trafikken på så stor en procession, som Armstrong-følget udviklede sig til, afvikledes alt i en god stemning. Som en af de cyklende Armstrong-fans, Leigh McConnell, der har haft kræften tæt inde på livet, udtrykker det på BBC’s hjemmeside: »Det var en enestående oplevelse at møde Lance Armstrong, der har givet håb til så mange, som er ramt af den alvorlige sygdom«. Gadeløb og foredrag i Oslo Efter koncerten med U2 fløj Armstrong sammen med gruppen videre til London, og nu er han så på vej mod Oslo, hvor han i aften med Karl Johan som det centrale punkt stiller op i et gadeløb sammen med blandt andre vinderen af pointkonkurrencen i Tour de France Thor Hushovd og den norske mester Kurt Asle Arvesen. Med i arrangementet er den norske pendant til Kræftens Bekæmpelse, Kreftforeningen, og i morgen formiddag holder den amerikanske legende et foredrag i den norske hovedstad, inden han drager videre til Irland. Her sætter Lance Armstrong punktum for landevejssæsonen med sin deltagelse i Irland Rundt fra fredag til søndag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Allerede 12 sekunder inde i PR-videoen begår selvkørende Tesla første fejl i københavnsk gade – men det bliver værre endnu
-
Det borgerlige Danmarks løgn må stoppe
-
»Jeg kan ikke vente med at komme tilbage«: René Redzepi afslører ny plan for Noma
-
Selverklæret bonderøv: »Jeg kan nogle gange fristes til at tænke: 'Hvad i alverden laver alle de højtuddannede'?«
-
Hun kan sit kram
-
»Gigantisk hykleri«: Pia Olsen Dyhrs ansættelse af ny rådgiver rejser voldsom intern kritik i SF
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Hedebo Olsen
Leder af Christian Jensen




























