Fortsat er Cadel Evans (BMC) ét sekund fra den samlede førsteplads i Tour de France, men det formåede på ingen måde at spolere den glæde, som den 34-årige australier udstrålede efter sin knivskarpe sejr over Alberto Contador (Saxo Bank-SunGard). »Jeg er helt ærligt meget overrasket over, at jeg kunne vinde etapen. Det indgik ikke i planerne, der først og fremmest handler om det samlede klassement«, siger Cadel Evans, der nu indtager andenpladsen, idet Thor Hushovds skotske Garmin-Cervélo holdkammerat David Millar var blandt de godt 30 ryttere, der satte otte sekunder til. En god indikation af formen »Da Contador og jeg kørte over stregen side om side, anede jeg ikke, hvem af os, der var først. Det vigtigste for mig var også, at jeg kunne give så stærk en rytter som Contador kamp, men selvfølgelig er jeg begejstret for, at det var mig der vandt«. »Sejren gav mig selv en rigtig god indikation af min form, men der er endnu lang vej til Tourens afgørende fase«. Afgørelsen falder i løbets sidste halvdel »I de sidste 10 dage af løbet begynder kampen om de samlede topplaceringer for alvor, og jeg håber, den gode start holder sig resten af vejen. Jeg synes i hvert fald, jeg har haft uheld nok i Touren gennem årene«. »Jeg føler mig imidlertid tryg i mine nuværende omgivelser hos BMC. Alt har været perfekt forberedt op til Tour de France, væsentligt bedre end sidste år, og jeg synes også, vi har en stærkere trup denne gang«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
DR-profil taler til sine gæster, som om de har slået hovedet
-
Birthe Rønn Hornbech: Pia Olsen Dyhrs forklaring gør kun sagen værre for hendes og partiets troværdighed
-
Seniorsergents samleje med yngre værnepligtig var voldtægt – og det kan få stor betydning i andre sager
-
»Gigantisk hykleri«: Pia Olsen Dyhrs ansættelse af ny rådgiver rejser voldsom intern kritik i SF
-
Kendt forfatter langer ud efter Pia Olsen Dyhr
-
To lande bare oser af klasse og er topfavoritter til guldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema




























