Nordmanden Thor Hushovd (Garmin-Cervelo) blev inden etapen til Mûr de Bretagne ikke levnet mange chancer for at bevare den gule førertrøje, og den 33-årige verdensmester lægger da heller ikke skjul på, at han selv er forbløffet over, at det lykkedes. »Det var selvfølgelig mit store mål at kæmpe for trøjen, men jeg var da godt klar over, at det ville blive en vanskelig opgave«, konstaterer Thor Hushovd, der krydsede målstregen på en sjetteplads i samme tid som sin værste rival, etapevinderen Cadel Evans (BMC). Sad sammen med langt bedre klatrere »Når jeg nu bagefter kigger på resultatlisten og ser, hvem jeg kom i mål sammen med, er jeg endnu mere overrasket over at det kunne lade sig gøre, for de otte andre, som var med i den forreste gruppe, er jo normalt langt bedre klarere end mig«. »Det er da helt klart også min største præstation hidtil i dette års Tour de France. Jeg vidste, at mange var ude på at tage trøjen fra mig, men jeg var også indstillet på at gøre det så svært for dem som muligt«. »Men at jeg kunne køre lige op med ryttere som Evans og Alberto Contador på denne stigning, havde jeg ikke turdet drømme om«. Troede i ét sekund, han kunne vinde »400 meter fra mål fik jeg den idé, at jeg måske oven i købet kunne vinde. Men den holdt sig kun i ét sekund, så måtte jeg igen koncentrere mig om bare at følge med«. »Nu håber jeg på, at jeg bevare trøjen indtil etapen til Super Besse på lørdag. Det vil kræve hårdt arbejde af mit hold, men det må være det mål, vi nu sætter os«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
DR-profil taler til sine gæster, som om de har slået hovedet
-
Birthe Rønn Hornbech: Pia Olsen Dyhrs forklaring gør kun sagen værre for hendes og partiets troværdighed
-
Seniorsergents samleje med yngre værnepligtig var voldtægt – og det kan få stor betydning i andre sager
-
»Gigantisk hykleri«: Pia Olsen Dyhrs ansættelse af ny rådgiver rejser voldsom intern kritik i SF
-
Kendt forfatter langer ud efter Pia Olsen Dyhr
-
To lande bare oser af klasse og er topfavoritter til guldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema




























