Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 3. aug. 2010 KL. 12.49

Fifa straffer de brutale VM-finalister

Holland og Spanien er blevet idømt bøder for den beskæmmende VM-finale.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Med 14 gule kort blev VM-finalen mellem Spanien og Holland den mest 'farverige' nogen sinde, og dommer Howard Webbs kortshow har nu fået konsekvenser for de to involverede fodboldforbund.

LÆS ARTIKELDommer tager 'fantastiske minder' med fra voldsom VM-finale

Ingen af de to kasserer behøver dog få søvnløse nætter, selv om regningen fra det internationale fodboldforbund, Fifa, er på henholdsvis 15.000 og 10.000 schweizerfranc.

En brøkdel af præmiepengene
Holland skal for de ni advarsler, hvor af John Heitinga gjorde sig fortjent til de to, betale et beløb svarende til ca. 82.000 kroner, mens de fem spanske advarsler koster ca. 55.000 kr.

LÆS ARTIKELHollænderne: Dommeren havde simpelthen ikke en god dag

Bøderne er helt efter reglerne, der straffer alle hold med fem eller flere advarsler, men de er småpenge i forhold til de præmiebeløb, de to forbund tjente på VM-detagelsen.

Det spanske fodboldforbund, RFEF, fik 30 millioner dollar (ca. 170 mio. kr.) for at blive verdensmester, mens det hollandske forbund, KNVB, tjente 20 millioner dollar (ca. 115 mio. kr.).