Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 13. sep. 2012 KL. 10.01

Dansk landsholdsstopper kan misse resten af året

Andreas Bjelland er blevet opereret i foden, og nu venter tre måneders pause.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den danske landsholdsforsvarer Andreas Bjelland kommer muligvis ikke tilbage på fodboldbanen mere på denne side af nytår.

Twente-spilleren kom galt af sted i en ligakamp mod NEC Nijmegen 26. august, hvor han brækkede en fodrodsknogle, og nu har han valgt at lade sig operere.

»Jeg skal have gips på tre uger mere og får så en særlig støvle og kan komme stille og roligt i gang«, siger Andreas Bjelland til Ekstra Bladet.

Styrmand hos de danske mestre
»Jeg lavede et lille vrid og kunne godt mærke, at den ikke var helt god«, fortæller han om situationen, hvor skaden opstod.

Læs ogsåBjelland båret fra banen med ankelskade

»Jeg har haft en gammel stressfraktur, så der har ligesom været tegningen til det«.

Andreas Bjelland var sidste sæson forsvarsstyrmand hos de danske mestre FC Nordsjælland, men skiftede i sommer til den hollandske topklub Twente, hvor han var fast inventar i startopstillingen, da uheldet var ude.

Læs ogsåDanskere debuterer med sejre i Holland

Han har af lægerne fået at vide, at det vil tage 10-12 uger efter operationen, inden han er tilbage på fodboldbanen, men Bjelland er selv indstillet på at vente til den anden side af nytår.

ritzau