Jeg ved, hvor du bor« eller »skynd dig at pakke din taske, før jeg smadrer dig«.

Hårde ord, som man kunne anmelde til politiet, hvis det havde været på gaden, men på de danske fodboldbaner er det en del af spillet. Her kan fodbolddommeren ligeså godt forberede sig på den behandling før eller siden.

Hver anden danske fodbolddommer har oplevet at blive truet i forbindelse med en fodboldkamp, han dømte. Det viser en undersøgelse, hvor Politiken har spurgt 112 dommere i de danske fodboldrækker, hvordan de bliver behandlet på fodboldbanerne. Hos Dansk Boldspil-Union er man noget overrasket over, at tallene er så høje.

»Vi konstaterede selv i 2007, at der var en stigning i antallet af sager om vold og trusler mod dommere, men det gav slet ikke det billede«, siger Allan Hansen, formand for DBU.

Afgørende initiativ
Han mener, at man med den såkaldte handlingsplan, allerede har vedtaget et afgørende initiativ. DBU nedsatte i efteråret 2007 et udvalg, der skulle komme med et forslag til, hvordan man bedst muligt kan minimere vold og grov adfærd mod fodbolddommere.

Det udmundede i en handlingsplan, der blandt andet definerer, hvornår der er tale om vold, og hvad dommeren skal gøre, samt hvornår han bør afbryde en fodboldkamp. Planen er vedtaget og træder i kraft i dansk breddefodbold fra årets forårssæson. Hos Dansk Fodbolddommer-Union er man tilfredse med initiativet.

»Det, lokalunionerne (Sjællands Boldspil-Union, Jydsk Boldspil-Union m.fl., red.) frygter, er jo, at man med den her handlingsplan får aflyst 100 fodboldkampe. Det tror jeg ikke på, man gør. Men omvendt skal vi sikre, at vi slet ikke kommer i en situation, hvor det er til debat, om en kamp skal stoppes eller ej«, siger formand for Dansk Fodbolddommer-Union, Per Bo Christensen.

Han er slet ikke i tvivl om, at der her er tale om et fokusområde for de kommende år, ligesom han pointerer, at hvis Politikens undersøgelse virkelig giver et retvisende billede for hele Danmark, er tallene »alt for store«.

Sverige bruger spiller-ID
En metode, der i Sverige har hjulpet kraftigt til at nedbringe vold mod fodbolddommere, er de såkaldte billed-ID – et identifikationskort med billede og oplysninger om den enkelte spiller. Ideen er, at man skal kunne fremvise det eller anden tilsvarende ID for en fodbolddommer inden en kamp og dermed sikre, at der ikke bliver snydt med spillernavne ved danske kampe. Noget, der tidligere har været et problem.

SBU foreslog på et delegeretmøde i januar at indføre ordningen i Danmark, men blev stemt ned.

»Vi anbefalede det meget kraftigt, og dommerne ville også meget gerne have haft det, men klubberne sagde nej. De mente, det ville koste dem for megen ekstra administration«, siger Kurt Bagge-Hansen, formand for Sjællands Boldspil-Union (SBU).

Burde man ikke vedtage det ovenfra, da et spiller-ID netop altid vil koste klubberne ekstra?

»Man skal huske, at vi er valgt ind af vores klubber. Og da vores delegeretmøde er øverste myndighed, er vi nødt til at forholde os til, hvad der bliver sagt her«.

Kurt Bagge-Hansen var formand for arbejdsgruppen, der udarbejdede handlingsplanen for fodbolddommerne og er overbevist om, at netop det initiativ vil hjælpe til at bringe volden mod danske fodbolddommere ned.