Dårlig opførsel over for fodbolddommere tolereres ikke på den anden side af Øresund.

I Skåne er man gået aktivt til værks for at udrydde nedsættende sprogbrug, trusler og vold mod fodbolddommere.

Principper som fair play og krav om, at alle spillere skal fremvise et spiller-ID med billede, inden kampen begynder, har de senere år mindsket antallet af sager om verbale og fysiske overfald mod fodbolddommere betragteligt.

Begyndte med drenge-spillerne
Dertil kommer det måske allervigtigste tiltag: nultoleranceprincippet.

»Oprindelig havde vi de største problemer med drengespillere i 16-årsalderen. Der var meget slemt sprog og upassende opførsel over for dommeren. I dag er problemet under kontrol, og er der brok, bliver der givet gult eller rødt kort«, siger Jørgen Berggreen, formand for dommerudvalget under Skåne Fotbollförbund.

Sidste år registrerede man i Skåne syv tilfælde af vold mod dommeren. Til sammenligning registrerede man 41 tilfælde af vold mod fodbolddommere under Sjællands Boldspil Union (SBU) i 2007.

Sjælland har fire gange så meget vold
Tager man højde for, at Skåne har færre hold under sig, så havde Sjælland fire gange så mange voldstilfælde i 2007, og sådan har det været nogle år. Skåne havde i 2006 og 2005 fire sager om året. På Sjælland var tallene 44 for 2006 og 52 i 2005.

Denne succes er ikke unik for Skåne. Det samme gælder hos det landsdækkende Svenska Fotbollförbundet (SvFF).

»Vi har typisk ingen grove tilfælde af vold og andet mod dommeren, og hvis der endelig er noget, skal man til de større byer som Malmø, Göteborg og Stockholm for at finde det«, siger Germund Nilsson, sekretær for dommerkomitéen under SvFF.

Slår hårdt ned mod vold
Fra centralt hold i Sverige er politikken, at man slår hårdt ned på vold mod fodbolddommere. Princippet om nultolerance blev indført for omtrent tre år siden. Hver klub skal inden sæsonen udpege en repræsentant, der skal deltage i et informationsmøde. Her bliver kravene til nultolerance gennemgået.

Budskabet er klart: Det er forbudt at bande, tale grimt til eller på anden måde opføre sig uansvarligt over for fodbolddommeren. Gør man det, får man straks et gult eller rødt kort. Desuden vil repræsentanten for klubben senere blive stillet til ansvar, hvis der bliver problemer. Stiller man ikke med en repræsentant, kan klubben ikke tilmelde sig en række.

Inspireret af Sverige
I Danmark er man ikke ubekendt med den svenske succes. På grund af en stigende mediedækning af vold mod fodbolddommere nedsatte DBU i efteråret 2007 et udvalg, som skulle komme med forslag til at komme problemet til livs. Det resulterede i en handlingsplan, der bliver implementeret over hele Danmark her til foråret. En af de fem i udvalget var Ulrik Svanholm van der Leeden.

Han er selv fodbolddommer og medarbejder i akutgruppen, der hjælper overfaldsramte fodbolddommere under Sjællands Fodbolddommer Union. Planen anbefaler et nultolerance-princip.

»Vi har helt klart skelet til den svenske model på flere måder. De er længere fremme end os på flere måder«, siger Ulrik Svanholm van der Leeden.

Handlingsplanen er godkendt hos de seks danske lokalunioner samt Dansk Fodbolddommer Union (DFU) og bliver dermed snart afprøvet.

Dommerklubber bestemmer
På Sjælland findes fire dommerklubber, som alle har vedtaget et nultolerance-princip. Det betyder blandt andet, at bliver dommeren udsat for groft sprog eller spyttet efter, bakker dommerklubben op om, at han stopper kampen. I Danmark kan amtsformændene for dommerklubberne selv bestemme, hvad der skal gælde for deres medlemmer.

Grunden til, at amtsformændene herudover bruger så mange kræfter på at få spillerforeninger som SBU – og også DBU – med, er, at nultolerance kun står stærkt, hvis man bakker op om det. Johnny Rasmussen, der i marts trådte tilbage som formand for Frederiksborg Amts Dommerklub, formulerer det således:

»Hvis der skal være noget som helst prestige i at være dommer, er man nødt til at gå den svenske vej. Der er ikke nogen, der gider finde sig i at blive svinet til. Det er den eneste vej frem, og til det har vi brug for samarbejde fra spillerforeningerne«.

Som tidligere nævnt er ordningen om spiller-ID endnu et initiativ, Skåne Fotbollförbund har gennemført med succes. Alle spillere skal aflevere et spiller-ID med billede til dommeren inden kampstart. Dermed modtager dommeren ikke bare et holdkort, men også en bunke identifikationskort, så han kan krydstjekke hver enkelt spiller.

Strafpoint til klubben
Netop dette initiativ er Ulrik Svanholm van der Leeden meget begejstret for.

»Det er jo netop noget, vi har haft store problemer med i Danmark. At spillere ikke vil oplyse deres rigtige navn til dommeren eller bare opfører et andet navn, hvis de har modtaget en karantænestraf«, siger Ulrik Svanholm van der Leeden.

Et andet succesfuldt princip fra Skåne Fotbollförbund er den såkaldte fair play-ordning. En ordning, hvor man ved hjælp af et pointsystem modtager strafpoint for hvert gult og rødt kort, en spiller i klubben får. Ved karantænestraffe er pointstraffen endnu højere. Når sæsonen er slut, tæller man sammen, hvorefter den klub med færrest strafpoint modtager 25.000 kroner i præmie. Den ordning har givet arbejdsro til dommerne.

»Dommerne siger, det skaber mere ro. Selv om der stadig er mange gule kort, er der ikke så mange for brok som for to år siden,” siger Jørgen Berggreen.

Svensk ordning i København
Under Københavns Boldspil Union (KBU) har man kopieret den svenske fair play-ordning i år. Man brugte serie 2 pulje 4 som forsøgsrække, og allerede fra næste sæson vil man udvide princippet.

»Det har været en kæmpe succes. Serie 2 pulje 4 har normalt været en livlig række, men det her initiativ har omtrent halveret antallet af sager, udvisninger og lignende i den række«, siger Leif Wettendorf, KBU-ansvarlig for dommerrekruttering.

Politiken kunne i går fortælle, at Kurt Bagge-Hansen, formand for SBU, på et delegeretmøde i januar under SBU foreslog, at man i Danmark indfører spiller-ID. Forslaget blev stemt ned af klubberne. Han ser den svenske fair play-ordning som et udmærket initiativ.

»Den ordning, KBU har anvendt, har også fungeret glimrende i et forsøgsprojekt på Fyn. Jeg synes, at tiltaget er udmærket, og det er også muligt, det kommer på Sjælland, men det er stadig for tidligt at sige«, siger Kurt Bagge-Hansen.