Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 22. aug. 2012 KL. 09.26

FCK triumferede foran halvtomme tribuner: »Lille appellerer åbenbart ikke«

Parken var halvtom, da FC København tirsdag aften spillede en af sæsonens vigtigste kampe.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Selv om FC København tirsdag aften spillede en af sæsonens vigtigste kampe, da det franske tophold Lille var modstanderen i den første playoff-kamp om en plads i Champions Leagues gruppespil, var der masser af tomme sæder i Parken.

Kun 15.654 tilskuere var der i nationalarenaen, hvilket er 4.000 færre end sidste års tilsvarende opgør mod Viktoria Plzen fra Tjekkiet og også færre end til kampen mod cypriotiske Apoel for tre år siden.

LÆS OGSÅ Stærke FCK er en kamp fra millionerne

»Selv om Lille er en storklub, har den åbenbart ikke så stor appel hos publikum«, konstaterer FC Københavns sportschef Carsten V. Jensen.

Tre udebanefans
Franskmændene selv hjalp heller ikke meget med til at pumpe tallet i vejret. Blot tre Lille-fans havde indfundet sig i udebaneafsnittet bag det ene mål.

Til trods for at der var langt til tilskuertallene fra tidligere playoff-kampe mod Rosenborg, Benfica og Ajax, der så godt som fyldte stadion, er Carsten V. Jensen ikke specielt overrasket over fremmødet mod det franske hold.

LÆS OGSÅSkuffet Lille-træner: Vi banker FCK hjemme

»Tallet er jo ikke langt fra det tal, vi havde mod Viktoria Plzen sidste år. Men nu vil jeg da håbe, at den indsats, spillerne leverede, får flere til at komme til fodbold«.

»Og jeg må da sige, at de tilskuere, der dukkede op, leverede en flot opbakning. De larmede, som om de var dobbelt så mange«, siger Carsten V. Jensen.

LÆS OGSÅMålmageren: Vi skal gå efter sejren i Frankrig

FC København vandt 1-0 over Lille og skabte sig dermed et fornuftigt rygstød før returkampen om en uge.

ritzau