Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 19. sep. 2012 KL. 23.36

FCN-kaptajn: Vi betalte dyre lærepenge

FC Nordsjælland lavede dyre fejl, som kostede point, mener Nicola Stokholm.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

FC Nordsjællands anfører, Nicolai Stokholm, er generelt tilfreds med de danske mestres Champions League-debut, selv om det blev et 0-2-nederlag til ukrainske Shakhtar Donetsk.

LÆS ARTIKELShakhtar var en klasse bedre end FCN

Stokholm mener, at det lykkedes at frustrere værterne, men at det blev dyrt, at holdet lavede en opspilsfejl i slutningen af første halvleg.

»Jeg er skuffet, for jeg føler, der var noget at komme efter. Det var skidt, at vi gav dem et mål i slutningen af en ellers rigtig fornuftig første halvleg. Der skulle vi bare have spillet bolden rundt«.

Vi skal nok få point
»Det er dyre lærepenge, vi betalte i dag, men det må vi lære af, og jeg er sikker på, vi nok skal få point i de kommende kampe«, siger Nicolai Stokholm.

Offensivt var det ikke meget, FC Nordsjælland fik truet det ukrainske mål, og det er en ting, de danske mestre skal blive bedre til i de kommende kampe mod Chelsea og Juventus.

»Når vi har så meget boldbesiddelse, skal vi være bedre til at søge gennembruddet. Vi havde en fire-fem muligheder for kontraangreb, som vi ikke fik spillet færdig. Det skal vi have rettet op på«, lyder det fra Nicolai Stokholm.

Om to uger venter Chelsea på hjemmebane.

ritzau