Annonce
EURO 2012 9. feb. 2012 KL. 11.54

Olsen om Capello: Træner bestemmer anfører

Træneren bestemmer sin anfører, siger Morten Olsen i sagen om Fabio Capellos exit som Englands landstræner.

EURO 2012

Fabio Capello sagde onsdag farvel og tak til jobbet som engelsk landstræner efter uoverensstemmelser med det engelske fodboldforbund (FA), som mod italienerens vilje fratog John Terry anførerbindet.

Uden at ville blande sig i den konkrete sag siger den danske landstræner, Morten Olsen, følgende om emnet:

»Selvfølgelig er det landstrænerens rolle at vælge sin anfører. Hvem skulle ellers vælge anføreren?«

»I langt de fleste lande er det altså træneren, der bestemmer. Nogle steder er det spillerne. Capello har selv valgt sin anfører, og det har forbundet så været inde og ændre, men det er deres sag«.

LÆS OGSÅFA driblede uden om Capello

Morten Olsen, når du har valgt en anfører, så er det vel ikke andre end dig selv, som kan tage anførerbindet af spilleren igen?

»Det er et så hypotetisk spørgsmål, at det vil jeg ikke svare på«.

»Det jeg vil svare på, det er, at det er træneren, der vælger anfører. Men hvad der sker i de forskellige forbund, vil jeg ikke blande mig i. Det kan jeg have min mening om, og det har jeg også, men den vil jeg holde for mig selv«, siger Morten Olsen.

LÆS OGSÅCapello efter exit: Jeg er dybt fornærmet

FA har frataget John Terry anførerbindet, fordi forsvarsspilleren fra Chelsea er involveret i en racismesag, hvor John Terry er anklaget for at have råbt noget racistisk til den mørkhudede Queens Park Rangers-spiller Anton Ferdinand under en kamp sidste år.

Den sag genoptages først i retten efter sommerens EM i Polen og Ukraine, hvor John Terry altså skulle have været engelsk anfører.

John Terry, som ikke er er smidt af landsholdet på grund af sagen, siger, at han er uskyldig i racismesagen.

LÆS OGSÅOgså Rooney peger på Tottenhams manager

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

ritzau

Annonce
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Dine penge
27. maj. KL. 22.36
Selvjustits. Forbrugerøkonom i Nordea mener, at de unge selv skal have lov at bestemme over deres penge. - Foto: Privatfoto

Lad konfirmanderne råde over pengegaverne

Unge skal lære at håndtere penge og ikke drukne i forældres gode råd.

Annoncer
Annoncer