Annonce
EURO 2012 9. feb. 2012 KL. 13.28

England udpeger nødløsning

U21-landstræner Stuart Pearce står i spidsen for England 29. februar mod Holland.

EURO 2012

Der kan gå uger eller måneder før det engelske fodboldforbund (FA) kan præsentere en ny permanent landstræner.

Det oplyser FA's bestyrelsesformand David Bernstein på et pressemøde på nationalarenaen Wembley Stadium.

I første omgang har FA udpeget U21-landstræneren Stuart Pearce som midlertidig afløser for Fabiop Capello, der sagde op i går.

LÆS OGSÅCapello efter exit: Jeg er dybt fornærmet

Pearce, der til sommer også skal stå i spidsen for det fælles britiske OL-hold, sidder således på trænerbænken i testkampen 29. februar på Wembley mod Holland.

»Han kender spillerne ekstremt godt«, siger David Bernstein.

En englænder er målet
Stuart Pearce var som spiller i 1980'erne og 1990'erne en frygtindgydende og hårdtskydende venstreback for Nottingham Forest og spillede 78 landskampe i perioden 1987-1999. Stuart Pearce var endvidere anfører i 10 af de 78 kampe.

49-årige Pearce kan heller ikke udelukkes som en permanent løsning på trænerbænken. FA understregede på pressemødet, at »egnede kandidater med engelsk eller britisk pas« har gode muligheder for at få jobbet, men FA vil heller ikke udelukke, at den kommende England-boss er en udlænding.

Redknapp tænker kun på Tottenham
Italieneren Fabio Capello sagde op som følge af John Terry-affæren og landsholdsspillere, fodboldfans og eksperter har givet udtryk for, at Tottenham-manager Harry Redknapp er ønskekandidaten til det prestigefyldte job.

Harry Redknapp er dog bundet af en aftale med Tottenham frem til 2013. Han afviste tidligere torsdag, at han overhovedet er i spil til jobbet.

LÆS OGSÅTottenhams direktør: Dobbeltrolle til Redknapp er dumt

»Jeg ved intet om jobbet som landstræner. Jeg har slet ikke tænkt på det«.

»Jeg har et job at udføre. Jeg har en vigtig kamp mod Newcastle på lørdag. Tottenham er mit fokus«, siger Harry Redknapp til Sky Sports.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Dine penge
27. maj. KL. 22.36
Selvjustits. Forbrugerøkonom i Nordea mener, at de unge selv skal have lov at bestemme over deres penge. - Foto: Privatfoto

Lad konfirmanderne råde over pengegaverne

Unge skal lære at håndtere penge og ikke drukne i forældres gode råd.

Annoncer
Annoncer