Annonce
Annonce
Annonce
EURO 2012 29. jun. 2012 KL. 20.25

100 sejre: Spaniens sidste skanse står foran endnu en milepæl

Iker Casillas kan som den første i historien vinde 100 landskampe, hvis Spanien vinder EM-finalen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den spanske landsholdsmålmand Iker Casillas er tæt på en bemærkelsesværdig bedrift.

Hvis Spanien på søndag vinder EM-finalen over Italien, bliver Real Madrid-keeperen den første spiller til at vinde 100 landskampe.

31-årige Casillas har allerede rekorden for flest antal sejre i landskampe. Egypteren Ahmed Hassan og den tidligere franske landsholdsback Lilian Thuram er på en delt andenplads med 94 sejre for deres respektive lande.

Onsdag var der tvivl om, hvorvidt Casillas allerede havde opnået 100 sejre, da Spanien havde besejret Portugal efter en straffesparkskonkurrence i EM-semifinalen.

Det internationale fodboldforbund (Fifa) har dog meddelt, at sejre eller nederlag efter en straffesparkskonkurrence ikke tæller med i statistikken.

Top-10

  • 1. Iker Casillas (Spanien), 99 sejre.
  • 2. Ahmed Hassan (Egypten) og Lilian Thuram (Frankrig), 94 sejre.
  • 4. Mohamed Al-Deayea (Saudi Arabien) og Ali Daei (Iran), 89 sejre.
  • 6. Cafu (Brasilien), 88 sejre.
  • 7. Claudio Suarez (Mexico), 87 sejre.
  • 8. Lothar Matthäus (Vesttyskland/Tyskland), 85 sejre.
  • 9. Javier Zanetti (Argentina), og Roberto Carlos (Brasilien) 83 sejre.

ritzau