Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 24. jul. 2012 KL. 17.32

Briter går på rov i kriseramt rigmandsklub

Malaga er i store økonomiske problemer og risikerer tvangsnedrykning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Primera Division
Stillingen
k p
1 Barcelona 36 94
2 Real Madrid 36 81
3 Atletico Madrid 36 72
4 Real Sociedad 36 62
5 Valencia 36 62
6 Málaga CF 36 54
7 Real Betis 36 52
8 Rayo Vallecano 36 49
9 Sevilla FC 36 47
10 Getafe 36 47
11 Espanyol 36 44
12 Athletic Bilbao 36 44
13 Real Valladolid 36 43
14 Levante 36 42
15 Granada CF 36 39
16 Osasuna 36 36
17 Deportivo La Coruña 36 35
18 Real Zaragoza 36 34
19 Mallorca 36 32
20 Celta de Vigo 36 31
Seneste resultater

For to år siden blev Malaga opkøbt af rigmanden sheik Abdullah al-Thani.

Sheiken, der er medlem af Qatars kongefamilie proklamerede, at han ville skabe et storhold, der kunne konkurrere med giganterne Real Madrid og Barcelona.

Millioner af euro blev investeret i store navne som Ruud van Nistelrooy og Santi Cazorla, og efter bare tog sæson kunne projektets første frugter høstes. Med en fjerdeplads sidste sæson sikrede Malaga sig kvalifikation til Champions League.

LÆS OGSÅ FCK skal op mod belgisk danskerklub

Fremtiden tegnede lys, da spillere og fans gik på sommerferie. Det gør den ikke længere.

Mangler at betale løn og skat
Allerede i begyndelsen af denne måned begyndte problemerne at vise sig.

Formanden for den spanske spillerforening, Luis Rubiales, gik som følge af flere rygter i radioen og offentliggjorde, at spillerne i Malaga kun har fået udbetalt 60-65 procent af deres løn de sidste par måneder.

LÆS OGSÅ Hollandsk bomber har nået smertegrænsen og siger stop

Det har fået Nistelrooy, Cazorla, hollandske Joris Mathijsen, og den venezuelanske topscorer Salomon Rondon til at indberette klubben til spillerforeningen.

Samtidig hævder Villareal, at den fortsat mangler at få udbetalt 3,5 millioner euro (26 millioner kroner) for salget af Carzola, og det spanske skattevæsen oplyser, at Malaga skylder det op i mod syv millioner euro (52 millioner kroner).

Storklubber står på lur
De økonomiske problemer prøver flere klubber nu at udnytte.

Barcelona har forsøgt at fiske stortalentet Isco, engelske og tyske klubber har spurgt på Rondon, og senest har Arsenal endnu engang budt på Santi Cazorla.

LÆS OGSÅRobin van Persie vil væk fra Arsenal

Ifølge britiske The Guardian har den spanske europamester allerede forhandlet sine vilkår på plads med englænderne, og parterne venter derfor blot på, at Malaga ser realiteterne i øjnene og accepterer buddet på 20 millioner euro (knap 150 millioner kroner).

Risikerer tvangsnedrykning
Hvis ikke Abdullah al-Thani sprøjter yderligere kapital i det pressede foretagne, skal Malaga hurtigt finde kontanter andre steder.

Er klubbens gæld ikke betalt inden 31. juli, risikerer den at blive tvangsnedrykket til den tredjebedste række, Segunda Division B, og få frataget sin plads i Champions League-kvalifikationen.

Meldingerne fra al-Thani er, at pengene nok skal komme, og vicepræsident Abdullah Ghnub råder til sammenhold.

LÆS OGSÅ Spanske klubber skylder staten 5,6 milliarder

Den nonchalant holdning skyldes måske, at det langt fra er usædvanligt, at spanske klubber har gæld, og historisk set har andre i Malagas situation fået lang snor.

I marts indførte Spaniens sportsminister, Miguel Cardenal, imidlertid en nul-tolerance politik overfor klubber med rod i økonomien, og det kan komme til få alvorlige konsekvenser for stormagtsdrømmene i Malaga.