Liverpool har været min klub, så længe jeg kan huske. Formodentlig startende i de tidlige barndomsår i slutningen af 1970’erne, hvor klubben havde en lang række højdepunkter. Ikke bare i form af mesterskaber og andre trofæer, men også på grund af et spilsystem, der satte sig spor verden over. Siden det seneste mesterskab i 1990 har Liverpool forgæves kæmpet for at vinde tidligere tids storhed tilbage. Men klubfølelsen rækker ud over storhedstider. Liverpool er en del af min identitet, mit liv, og sådan vil altid være.

Den bedste spiller gennem tiderne kunne være mange, men der er specielt en fra storhedstiden, som fylder i min erindring. Terry McDermott fik det finurlige til at se legende let ud. Han var en exceptionel chanceskaber for sine medspillere og hyper målfarlig. Nævneværdige er målene mod lokalrivalerne fra Everton i 1977 og året efter i 7-0-sejren over Tottenham. Mod Everton modtog McDermott bolden fra Kevin Keegan to meter uden for straffesparksfeltet, tog et frækt træk og chippede den over målmanden. Udslagsgivende var elegantierens vidunderlige sparketeknik. Det andet mål eksemplificerede Liverpools gennemførte pasningsspil. Tottenham havde hjørnespark, og 14 sek. efter lå bolden i deres eget mål. Sat ind af McDermott efter et fantastisk opspil med sidste målgivende aflevering fra boldkunstneren Steve Heighway.

Den største profil på holdet lige nu er på sin vis en ny McDermott. Luis Suárez udgør et hurtigt og pålideligt bindeled mellem midtbane og angreb. Jeg var meget skeptisk, da Suárez blev præsenteret som et af sidste sæsons afgørende indkøb. Den unge sydamerikaner var kendt som et stort talent med nykker og unoder. Men The Kop-tribunen elsker ham, som de har elsket McDermott. Ikke bare fordi han kan lave ufattelige driblinger på praktisk talt ingen plads. Suárez kæmper for hver en bold, han kæmper for Liverpool, han kæmper for os. Han er det nye lyspunkt, som vi fæstner vores lid til i hungeren efter en snarlig triumf.

LÆS OGSÅOverstået karantæne styrker Liverpool

På holdet kunne vi godt bruge at sætte det rigtige hold. Det er meget vigtigere end en række nyindkøb. Man kan altid ønske sig nye spillere, men før vi kvalificerer os til Champions League, kan vi ikke forvente at tiltrække de absolut bedste. Lige nu drejer det specielt om at få midtbanen med Gerrard, Adams, Henderson og Downing til at fungere. Gennem sæsonen er der blevet eksperimenteret med forskellige opstillinger, men manager Kenny Dalglish mangler at ramme den rigtige.

MOTTO.  Slagsangen 'You'll Never Walk Alone' stammer oprindeligt fra musicalen Carousel fra 1945. Liverpool-fans har sunget med siden begyndelsen af 1960'erne. - ARKIVFOTO: AP

Den bedste træner gennem tiderne er Bill Shankly (1959-74). Ikke bare fordi han var ophavsmand til at skabe Liverpool som topprofessionel fodboldklub. ’He made people happy’, som der står under hans statue på Anfield. Ånden blev videreført af Bob Paisley, Joe Fagan og Kenny Dalglish. Sidstnævnte er den bedste trænerløsning nu, selv om ’King Kenny’ næppe vil kunne føre os helt til tops. Men han forstår klubben og byen, og det er det vigtigste lige nu.

Den bedste kamp, jeg har set med min klub, var mod Milan i 2005. Bagud 0-3 ved pausen syntes alt håb ude, men der skulle kun gå ni minutter af anden halvleg, før miraklet begyndte. Gerrard var den første, der reducerede, og tjekken Smicer og den spanske nøglespiller Xabi Alonso fulgte trop. Finalen endte i straffesparkskonkurrence, men da vidste vi alle, at sejren var vores. Vi kunne ikke tabe efter et sådant comeback. Manifestationen på miraklet var den tvivlsomme polske målmand Jerzy Dudek. Allerede inden finalen vidste han, at hans fremtid i Liverpool var ovre. Han havde ikke fået en kontraktforlængelse stillet i udsigt. Nærmest i trodsighed over den manglende anerkendelse parerede han tre straffespark.

I næste kamp møder vi i morgen på Old Trafford ærkerivalerne fra United. Trods de senere års titelløse ørkenvandring har vi ofte haft taget på United. Med seneste FA Cup-sejr i baghovedet ser jeg frem til at slå dem for anden gang på 14 dage.

LÆS OGSÅAgger og Co. knækker United tre minutter før tid

Andreas Rasch-Christensen er ph.d. og forskningschef ved VIA University College.

_______________________________________________________________________

Hver fredag er 'Min Klub' en fast kommentar i avisen og på nettet skrevet af en række Politikenmedarbejdere eller læsere om tilhørsforholdet til en bestemt udenlandsk klub.

Giv din mening til kende i kommentarfeltet nedenunder.

FACEBOOKBliv ven med Politiken