Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 28. feb. 2012 KL. 21.29

Tévez gør comeback i hemmeligt nederlag

Bag lukkede døre gjorde Carlos Tévez tirsdag comeback for Manchester City i en reserveholdskamp.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Udskældte Carlos Tévez fik tirsdag eftermiddag comeback for Manchester City, da han fik en halvleg på klubbens reservehold i en kamp mod Prestons reserver.

Dermed har fem måneders føljeton fået en ende, og den argentinske stjerne har trukket den lyseblå spilletrøje over hovedet for første gang, siden han nægtede at varme op til en indskiftning under en Champions League-kamp i München i september.

LÆS OGSÅ City-bossen og Tévez er igen fuldstændigt uenige

I mellemtiden har Tévez lignet en færdig mand, og han tilbragte januar i Argentina, mens hans rådgivere var på jagt efter en ny arbejdsgiver til angriberen. Da det ikke lykkedes at få nogen til at bide på, sagde Tévez i sidste uge undskyld til alle i Manchester City.

Ingen målchancer
Reserveholdskampen mod Preston var oprindelig planlagt til onsdag, men med den seneste udvikling i sagen, ændrede City spilletidspunktet til tirsdag og flyttede kampen til klubbens træningsanlæg.

Her blev den spillet for lukkede døre i forsøget på at skabe mindst mulig opmærksomhed omkring argentinerens forsigtige comeback efter fem fodboldfri måneder.

LÆS OGSÅ Tevez får en kæmpebøde for at rejse hjem

Meldingerne fra Manchester-klubben har gået på, at Tévez ikke er i form efter sin lange pause, og bulletinerne fra kampen tyder da heller ikke på, at angriberen gjorde nogen stor forskel på reserveholdet.

Han var »meget involveret, men havde ingen målchancer«, lyder en udtalelse fra Manchester City ifølge BBC.

Tévez og resten af City-reserverne tabte kampen 1-3.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau