Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 19. aug. 2012 KL. 16.21

Chelsea skulle kun bruge kampens første fem minutter

En chokstart var nok mod Wigan, som ikke kunne nedbryde Chelseas defensiv.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Wigan havde en bedre statistik på de seneste kampe i Premier League end Chelsea, da de to hold åbnede sæsonen på Wigans hjemmebane.

Læs også Endnu en engelsk nedrykker er fundet

Men Chelsea havde erhvervet en Champions League-titel siden sidst og foretaget en række gode spillerindkøb i sommerpausen.

Det lignede da også en massakre på Wigan, der var bagud 2-0 efter fem minutters spil.

Men i stedet samlede de slagne Wigan-spillere sig til kamp, mens Chelsea bakkede og stillede sig tilfreds med mindre end en kæmpesejr. Og så endte resten af kampen uden flere mål i en lidt ujævn premiere for de to hold.

Chokstart for Wigan
Det blev en chokstart for Wigan. Efter blot et minut og 50 sekunder lå bolden bag Ali Al-Habsi i Wigan-målet.

KampfaktaKampens forløb i tal og tekst

Og det var det nyindkøbte stjernefrø Eden Hazard, der med en fiks vending splittede Wigan-bagkæden og fandt den fremstormende forsvarer Branislav Ivanovic, som bankede bolden sikkert i mål.

Læs ogsåChelseas benbrækker slipper for karantæne

Efter fem minutter var der klokkeklart straffe til Chelsea, da Eden Hazard igen kom i centrum og blev fældet under en dribling af Wigan-forsvarer Ivan Ramis. straffe.  Frank Lampard tordner straffesparket efter fem minutters spil i Wigan-målet. Foto: AP

Frank Lampard valgte at smække hårdt til straffesparket, som Ali Al-Habsi var tæt på at redde, men 2-0 til Chelsea.

Farlige Chelsea-kontraer
En katastrofal start for Wigan, mens Chelsea så ud til at være på vej til en forbedring af 6-0-sejren mod Wigan i 2010.

Wigan trillede bolden fint rundt, men et bevægeligt og direkte Chelsea-hold fik gang på gang Wigan-spillerne på hælene.

Læs ogsåSå går det løs! Stjernerne skal funkle i verdens bedste liga

Faktisk havde Wigan i lange perioder af første halvleg et spilovertag og trykkede Chelsea tilbage på banen, men hver gang et kontraløb blev sat i gang af Juan Mata, Eden Hazard eller John Obi Mikel, så var der fare på færde ved Wigan-målet.

Hos Wigan var det kun Victor Moses, der angiveligt er på vej til Chelsea, som formåede at udfordre den bagerste kæde hos Chelsea.

Torres-forsøg reddet på stregen
Wigan kom godt ud til anden halvleg, men det var stadig Chelsea, der var farligst og stærk i omstillingerne, selv om tempoet var faldet.

Læs ogsåAgger: Premier League er blevet tættere

Fernando Torres kom endnu en gang ufatteligt tæt på en scoring, da den spanske angriber helt ude af balance alligevel fik sendt bolden forbi Wigan-keeperen. Men straffesparkssynderen Ivan Ramis nåede flot tilbage og reddede på selve målstregen.

Læs ogsåTorres fortæller om nedturen i Chelsea

Kort efter kom det brasilianske nyindkøb Oscar på banen for Chelsea. Og stortalentet nåede at give nogle få prøver på sin kunnen.

Men i det hele taget var Chelsea mere end tilfreds med at lukke kampen ned uden at anstrenge sig for voldsomt.

Og selv om Wigan bankede på til en scoring et par gange, så virkede det for let for Chelsea at dæmme op for angrebene, når den eneste udfordrende offensive kraft var Viktor Moses.