En blød hånd rakt frem mod en hård næve. Sådan greb DSB situationen an i foråret 2008, da fodboldfans gennem superligasæsonen havde raseret togvogne for op mod 10 millioner kroner.

I stedet for at sætte hårdt mod hårdt valgte statsbanerne at gå ad dialogens vej for at komme problemerne til livs. Resultatet har været fremragende. Det seneste år har der været så få skader, at de »dårligt er værd at nævne«.

»Vi snakker et par affyrede pulverslukkere og et ridset vindue eller sådan noget. Vi har virkelig været glade for, at vi valgte at snakke med de her tilhængere, og vi har fået en rigtig god dialog med grupperingerne«, siger Leif Fabrin, forretningschef i DSB.

Ildsjæle og guides
Som nogle af de få har DSB fået et godt forhold til de fanatiske fodboldfans. Takket være masser af kommunikation, en flok ildsjæle som såkaldte fodboldguides og tilhængernes imødekommenhed.

Tilbage i 2008 oplevede DSB ud over hærværket også masser af sygefravær på fodbolddage, fordi togpersonalet var bange for at køre med ’fodboldtosserne’, som de blev døbt i medierne. Der måtte ske noget.

På den ene side begyndte DSB at uddanne særlige fodboldguides til at tage sig af de ture, fansene var med på. 32 personer fra togpersonalet blev oplært i fankultur, menneskemængder og mekanikkerne blandt fanatiske tilhængere, så de var rustede til opgaven.

Samtidig forelagde DSB fansene et tilbud, de ikke kunne sige nej til. Hvis de opførte sig ordentligt, ville statsbanerne sørge for, at foldboldentusiasterne kunne sidde samlet i særlige vogne for sig selv. Uden andre passagerer, uden politi.

»Jeg tror, vi har formået at nå dem, fordi vi har haft modet til at gå en alternativ vej. Det er lykkedes vores dygtige fodboldguides at skabe et tillidsforhold, fordi de møder fansene i øjenhøjde. Taler deres sprog. Og så startede vi altså fuldstændig uden fordomme«, siger Leif Fabrin.

Han mener, at det har en stor effekt, at fodboldguiderne står pænt ved togene, siger velkommen, giver hånd og smiler.

Fans glade for samarbejde
Og det er netop en af grundene til, at fansene sætter så stor på DSB’s indsats.

»Vi var vant til, at samfundet så på os, som om vi var uden for pædagogisk rækkevidde. Men for første gang rakte nogen armen ud i stedet for at lukke ned. Det gav os lyst til at være med«, siger Jesper Krogh, der repræsenterer grupperingerne af Brøndby-fans – også de erklæret voldelige som Southside United og Blue Front.

DSB’s samarbejde startede netop med Brøndby-tilhængerne i 2008, men i dag har statsbanerne god kontakt til alle de fanatiske fangrupperinger i Danmark: dem i FCK, Lyngby, OB, AGF, AaB, Esbjerg og Silkeborg. Med repræsentanter for hver flok aftaler DSB, hvilken afgang de skal med til rundens fodboldkampe, og hvor mange de kommer.

Og effekten af tiltaget begrænser sig ikke til at udrydde hærværk. Tidligere betalte de her fodboldfans heller ikke billet, mens langt de fleste i dag lægger penge for togturen. Til gengæld giver DSB grupperabat, som det også er tilfældet med store skoleudflugter, hvor vognenes fulde kapacitet bliver udnyttet. Fansene betaler 100 kroner retur for hver landsdel, de rejser i.

FCK-BRØNDBY SØNDAG KL. 18:Fans forventer fredeligste derby i mands minde

Og boldentusiasterne lever op til det ansvar, DSB lægger hos dem. Indimellem rydder de endda op efter sig selv ved at gå gennem toget med sorte affaldssække – en detalje, der var utænkelig tidligere.

»Der er stor selvjustits i fangruppen, hvor man opfordrer hinanden til at opføre sig ordentligt. Vi sætter jo stor pris på samarbejdet og på fodboldguiderne. Vi vil ikke have, det skal stoppe«, siger Jesper Krogh.

DSB har fat i den lange ende
Fanforsker Kristian Rasmussen fra Aarhus Universitet mener, at klubber og politi kan lære meget af DSB’s eksempel.

»DSB har vist, at fansene skal være en del af løsningen. Det er en succeshistorie ud over alle grænser. For den viser, at DSB har formået at ændre radikalt på sine problemer ved at få fansene i tale og få dem til at tage ansvar«, siger Kristian Rasmussen.

Det er dog ikke helt så ligetil for politiet, da fodboldfansene har et mere anstrengt forhold til ordensmagten end til DSB.

»Men selv med en dårlig historik kan det lade sig gøre, hvis de rækker hånden frem og siger: Det her skal vi løse sammen«, siger Kristian Rasmussen.

I DSB’s tilfælde er fodboldguiderne blevet decideret glade for fansene. Det er ikke ret tit, at togpersonalet bliver råbt op på tværs af Københavns Banegård og derefter mødt med smil og kram. Men det sker jævnligt mellem fans og fodboldguider.

»Vi har været meget, meget tilfredse. Hele togpersonalet har fået det bedre og har mindre sygefravær, de andre kunder er skærmet af, og fansene opfører sig pænt. Det er for os en rigtig god historie«, siger Leif Fabrin.