Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 2. maj. 2012 KL. 11.08

Klublegende spiller videre som 37-årig

Silkeborg har forlænget kontrakten med Henrik 'Tømrer' Pedersen i yderligere et halvt år.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Silkeborg IF

Flest mål siden 1988
96 - Heine Fernandez
95 - Henrik 'Tømrer' Pedersen
76 - Rajko Lekic
45 - Jesper Thygesen
41 - Iddi Alkhag
39 - Michael Hansen
38 - Christian Holst
35 - Morten Bruun
35 - Ole Skov
33 - Nocko Jokovic
33 - Peter Lassen
32 - Allan Reese

Henrik "Tømrer" Pedersen og Silkeborg IF har forlænget aftalen med hinanden, så veteranangriberen tørner ud for Superligaklubben frem til 31. december 2012.

»Jeg bliver jo ikke yngre, så det selvfølgelig skulle det lige tænkes igennem. Men lysten er det altoverskyggende, og den fandt jeg rimelig hurtigt ud af, at jeg stadig har«, siger Henrik 'Tømrer' Pedersen, der fylder 37 år i juni, i en pressemeddelelse.

»Så hovedårsagen er, at lysten til at træne og spille kampe stadig helt i top«, siger Henrik 'Tømrer' Pedersen i en pressemeddelelse.

Der er mere tilbage i 'Tømrer'
Cheftræner Troels Bech er glad for den nye aftale med angriberen, han kalder en ambassadør for klubben.

»Henrik har jo igennem hele denne sæson - og i særdeleshed i efteråret - spillet fast, og samtidig været en spiller, der har været med til at binde flere ting sammen for os«.

»Og jeg ved jo ikke, om det kan fortsætte på den måde, som det var sidste efterår, men det forløb Henrik har haft i Silkeborg IF, det er ikke ebbet så meget ud endnu, at vi ønsker at stoppe det«, siger Troels Bech.

I 258 kampe for Silkeborg er 'Tømrer' noteret for 95 mål.

ritzau