Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 24. jul. 2012 KL. 09.58

Bortvist AGF-træner græmmer sig og står til karantæne

Peter Sørensen blev bortvist i slutningen af opgøret mod Esbjerg, hvor han lod frustrationerne få frit løb.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

AGF kunne ikke vinde over Esbjerg. Holdet kunne ikke engang score.

Superligakampen endte mandag aften 0-0, AGF har nu kun to point efter to kampe, og det blev for meget for holdets cheftræner, Peter Sørensen.

LÆS OGSÅEsbjerg redder et enkelt point i Aarhus

I sidste fase af kampen gik frustrationerne ud over en vandflaske, som fik en voldsom tur, og chefen blev bortvist. Efter kampen forklarede han sine frustrationer:

»Søren Larsen satte to hænder i ryggen på en spiller, som han skulle ind i en duel med, og det gav Esbjerg et klart frispark. Jeg synes, det var unødvendigt«, siger Peter Sørensen.

LÆS OGSÅ Esbjerg jubler over slettet nul i tabellen

»Når der bliver sparket en lang bold op efter Søren, så er det selvfølgelig fordi, han har nogle kompetencer. Så er der ikke nogen grund til at lave et frispark så tydeligt«, mener træneren, som dog også erkender egne fejl.

»Det var nok ikke dummere end at sparke til flasken«, siger han med et lille smil.

Peter Sørensen forventer, at han får karantæne for bortvisningen.

»Jeg er ret sikker på, at de følger reglerne«, siger Sørensen til TV2 Sport

Tidligere har både Ståle Solbakken og Thomas Thomasberg fået karantæne, efter at DBU har gennemgået dommerens indberetning.

ritzau