Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 27. aug. 2012 KL. 09.53

FCK'er skal hjælpe retten i speget FCN-sag

Niels-Christian Holmstrøm er udpeget af landsretten til at værdisætte spillertrup i FCN

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det bliver FC Københavns bestyrelsesmedlem Niels-Christian Holmstrøm, som skal vurdere og værdisætte superligakonkurrenten FC Nordsjællands spillertrup tilbage i 2008-sæsonen.

Holmstrøm er udpeget af landsretten til at vurdere og værdisætte FCN's spillertrup, fordi det er en vigtig del af den retssag, som skal køre fra 10. september mod FCN-klubejer, Allan K. Pedersen, ved Østre Landsret.

»Jeg er udpeget af retten efter indstilling fra Allan K. Pedersens advokat, kurator, DBU og Divisionsforeningen«.

»De har peget på mig, fordi jeg har en faglig ekspertise på området. Jeg har taget jobbet som en tillidserklæring og lagt et stort arbejde i projektet«, siger Holmstrøm til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅSuperligaklub solgt for billigt

Han mener ikke, det er mærkeligt, at et bestyrelsesmedlem hos FCK skal vurdere forhold hos en konkurrent.

»Det havde været mere vanvittigt at spørge nogen, som slet ikke har forstand på at værdisætte en spillertrup. I sådan en sag er man nødt til at gå til fagfolk«.

»I øvrigt har jeg svært ved at se, hvad en værdiansættelse af FCN i oktober 2008 har at gøre med konkurrenceforholdene for FCK og FCN i 2012. Intet i min verden«, fastslår Holmstrøm.

LÆS OGSÅFCN-boss kalder kuratorvurdering for vrøvl

Landsretten har også udpeget sportsøkonomen Jesper Jørgensen fra Deloitte til at vurdere en række regnskabsmæssige forhold i FCN. Holmstrøm har allerede afleveret sin rapport til Østre Landsret.

Sagen er rejst, fordi Allan K. Pedersen i oktober 2008 handlede med sig selv, da han købte FC Nordsjælland Holding A/S af sit eget holdingselskab, AKP Holding A/S, for 500.000 kroner.

I januar 2009 gik AKP Holding A/S konkurs, og kurator mener, at Allan K. Pedersen har købt FCN alt for billigt og kræver en yderligere betaling på 35 millioner kroner.

ritzau