Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 28. sep. 2012 KL. 12.47

Brøndby-boss: Uenighed er en fis i en hornlygte

Direktør Tommy Håkansson oplyser, at alle i Brøndby bakker op om emissionsplaner.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Brøndby har ifølge direktør Tommy Håkansson ingen problemer med at udbetale løn til klubbens spillere, så alle har med udgangen af september fået udbetalt deres faste månedlige hyre.

»Det kører, som det skal«.

»Vi har den likviditet, der skal til for at udbetale vores faste omkostninger. Vores udgifter og indtægter matcher«, siger Tommy Håkansson.

Investorer hentes ind
Det er en kendt sag, at klubben på den storkøbenhavnske vestegn er i økonomiske problemer.

Læs ogsåRedningsplan er på vej til Brøndby

Det skal en aktieemission være med til at rette op på. Fredag meddelte Brøndby, at man sammen med en investorgruppe arbejder hen i mod en emission, der skal give 150 millioner kroner til klubkassen.

»Det er en fis i en hornlygte«
De seneste dage er der i medierne blevet spekuleret i, at den tidligere formand Per Bjerregaard modarbejdede de planer på de indre linjer. Det afviser direktøren.

Læs ogsåFagforening konstaterer: Brøndby har ikke fire millioner i dag

»Vi er i en positiv dialog med investorgruppen. Hele klubben bakker op, og alt det, der er skrevet de sidste dage, er en fis i en hornlygte. Det er en samlet klub, der bakker op omkring det, vi er i gang med«, siger Tommy Håkansson.

ritzau