Topklubberne er godt tilfredse, flere af de øvrige er skeptiske, og OB-træner Kent Nielsen synes, man skal give den nye struktur en chance.
»Jeg tror ikke en skid på den model. Jeg tror, det bliver noget rod. Der er mange mærkelige ting i det. Nummer 7 kan komme i Europa, og der kommer til at være mange fans, der ikke forstår det«, har FC Nordsjællands træner, Kasper Hjulmand, eksempelvis sagt til BT om Superligaens nye struktur, som han tror, hurtigt vil blive lavet om.
Samme holdning har Ove Pedersen, der som træner hos nedrykkeren Hobro ikke selv skal opleve den første sæson med slutspil på nærmeste hold.
Læs også
Mesterlig Superliga har aldrig været mere jysk»De eneste klubber, der er fans af det her, er de seks klubber i toppen, der skal spille slutspil. Jeg kigger på, hvad der er bedst for dansk fodbold, ikke ud fra egoisme. Det kan måske give et boom i et par år, men lur mig, om ikke vi kommer tilbage til en almindelig struktur om et par år«, har Ove Pedersen sagt til Nordjyske.
Meningerne er mange, men den neutrale administrator er på holdet med de positivt stemte, når det danske fodboldmesterskab efter 21 år med samme turneringsform atter skal afgøres i et slutspil.
»De bedste klubber kommer til at møde hinanden fire gange, og de skal kun møde de dårligste hold to gange. Det giver flere topkampe, det mindsker risikoen for, at en klub skiller sig tidligt ud, som vi har set de seneste år, og det skærper klubberne, inden de skal ud og spille europæiske kampe«, påpeger Peter Ebbesen, der er turneringsansvarlig i Divisionsforeningen.
Er slutspillet til at overskue, er det noget mere indviklet, når det handler om de 8 nederste klubbers kamp for at sikre sig endnu en sæson i den bedste række og muligheden for via 7.-pladsen at spille sig til kvalifikationen til Europa League.
Strukturen i slutspillet med knockout-kampe åbner eksempelvis for den groteske mulighed, at en klub kan tabe 34 kampe i træk, men redde sig endnu en sæson ved at spille 2 gange uafgjort med flest scorede mål på udebane.
Scenariet er teoretisk, naturligvis, men et andet uheldigt scenarie er indtruffet et par gange. Bundholdenes slutspil om en europæisk kvalifikation får nemlig pludselig en nyt aspekt, hvis pokalfinalen bliver vundet af en klub, der stadig er med i kampen om pladserne 7-10.
I det tilfælde vil klubben være klar til Europa League-kvalifikationen og skal derfor straks udtræde af slutspillet, hvor den kommende modstander derfor vinder uden kamp.
»Det håber vi ikke sker de første år, da det vil skabe unødig forvirring, men 13 af de seneste 15 sæsoner er pokalfinalen vundet af et hold fra top-6, så sandsynligheden taler ikke for det«, siger Peter Ebbesen om situationen, der vil sende et uheldigt signal i et i forvejen kaotisk udseende spil om europæisk kvalifikation.
Nu kun 11 procent risiko for nedrykning
Til gengæld peger Peter Ebbesen på det gavnlige i, at risikoen for at rykke ud af Superligaen er væsentligt formindsket, fra ca. 17 til ca. 11 procent.
»Det skulle gerne give større risikovillighed og investeringslyst både på banen med mere offensiv fodbold og udenfor med klubbernes investeringer i stadionfaciliteter, infrastruktur og sportsligt setup«, siger Peter Ebbesen.
Vinterpausen bliver i den nye struktur ikke det naturlige skel mellem de to turneringer. I den forestående sæson spilles der 21 runder fra 15. juli til 12. december og 5 grundspilsrunder fra 17. februar til 13. marts, inden to ugers landskampspause udgør overgangen til slutspillets 10 runder, der slutter søndag 28. maj, tre dage efter pokalfinalen.
Læs også
Daniel Agger tager afsked med Brøndby i dagOg så kan pokalfinalens udfald i øvrigt ændre forudsætningerne for playoffkampen om kvalifikation til Europa League. Vindes pokalfinalen af en af de tre medaljevindere, er det Superligaens nummer 4, der skal spille den enkelte playoffkamp.
Der er meget, fodboldfolket skal vænne sig til. Mere end nogen sinde må de nok affinde sig med klicheen om at tage en kamp ad gangen.
fortsæt med at læse
