Annonce
Vikinge Svøm i Roskilde
Søndag 1. juli kl. 10 er der Vikinge Svøm - en spændende åbent vand-udfordring for alle, der sætter pris på en sjov, smuk og samtidig udfordrende svømmetur i åbent vand, læs mere her...
Pluspris 250 kr.
Alm. pris 300 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 169 kr.
Alm. pris 200 kr
|
|
Pluspris 2730 kr.
Alm. pris 3130 kr
|
|
Pluspris 383 kr.
Alm. pris 450 kr
|
|
Pluspris 465 kr.
Alm. pris 550 kr
|





VM-bold er 'verdens hurtigste'
kritik. Den nye VM-bold 'Jabulani' har fået skæld-ud af både markspillere og målmænd. Her forsøger de danske målmænd at vænne sig til bolden under træning. Arkivfoto. - Foto: PETER HOVE OLESEN
Årets VM-bold er helt ustyrlig, mener spillere før VM i Sydafrika.
VM 2010
TV fra VM
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Mens kritikerne med den danske landstræner Morten Olsen i front raser over fodbolden Jabulani, som bruges under sommerens VM i Sydafrika, så tager producenten Adidas indtil videre sagen ret roligt.
Køen er ellers vokset, siden landstræneren og flere af hans spillere kritiserede den voldsomt efter at have tabt en træningskamp til Australien i Sydafrika 1-0 i tirsdags.
CITATERDet siger de om VM-bolden
Især målmænd har klaget over bolden. Brasiliens målmand Julio Cesar kalder den »noget billigt bras«, og ifølge hans britiske kollega David James er bolden skrækkelig uforudsigelig.
Ens for alle
»Den er forfærdelig, men det er den jo for alle«, mener han og forventer, at VM-turneringen vil byde på et par pudsige mål på grund af den lette og svært forudsigelige bold.
Men sådan er det ofte, når topspillere tager en ny bold i brug, som de kun har kendt i kort tid.
LÆS OGSÅMålmænd: Bolden er skrækkelig
»Det er meget almindeligt, at der er delte meninger om en ny bold op til et VM, hvor der er meget stor fokus på spillerne og alt, der omgiver dem, inklusive boldene, de skal spille med. Spillerne skal lige vænne sig til nye bolde i nye omgivelser. Men den er altså testet meget grundigt og lever op til de krav, der er blevet stillet både fra spillere og hos fodboldforbundet Fifa«, siger Ulrich Scheibelein, som er pr- og brandmanager hos Adidas i Danmark.
»Verdens hurtigste«
Blandt andet har bolden ifølge Ulrich Scheibelein været anvendt siden februar i flere europæiske turneringer.
Den er også testet grundigt hos tophold som Bayern München, Liverpool og Real Madrid, der har benyttet Jabulani’en som hjemmebanebold. Hos Adidas mener man, at man har udviklet den mest præcise, runde og hurtigste bold, verden endnu har set.
TV-KLIPSe den nye VM-bold i aktion
»Vi har udviklet den bold, som moderne topfodboldspillere ønsker. Den skal føles blød, være god at sparke til og enkel at kontrollere«, siger Scheibelein.
Tynd luft får skylden
En af årsagerne til, at bolden kan føles ukontrollerbar i de forskellige træningslejre ved VM, er, at de ligger godt oppe i højden, hvor luften er tyndere.
LÆS ARTIKELVM-bold får blandet modtagelse
Her er der mindre luftmodstand, når bolden sendes af sted, og så flyver den længere. Det fortæller adm. direktør Peter Knap hos danske Select, som siden 1951 har leveret bolde til det danske landshold.
»Der er altid diskussion om boldens kvaliteter op til et VM, og her forstærkes det af, at man skal spille oppe i højden. Det giver meget mere liv i bolden«, siger han. De danske spillere klager netop over, at de havde svært ved at ramme med deres indlæg, fordi bolden fløj for langt.
Et klassisk stridspunkt
Og så er der diskussionen om, hvordan en perfekt bold skal være.
»Målmændene kan bedst lide en meget forudsigelig bold, mens målskytter ønsker en, som er lidt mere uforudsigelig. Kunsten er at udvikle en bold, der opfører sig forventeligt«, fortæller Peter Knap fra Select.
LÆS OGSÅDaniel Jensen: Underligt svæv

Selv om der er meget strenge krav til de fodbolde, der benyttes i internationale turneringer i dag, kan de alligevel være meget forskellige. Det hele handler om samspillet mellem de tre lag, den består af: yderskallen, laget inden i skallen og blæren, som er inderst.
Høj hastighed
Blandt andet sørger denne kombination for, at bolden retter sig ud og holder fart og retning, når der sparkes til den, så den kommer op på hastigheder på omkring 100-180 kilometer i timen.
Striden om den rette bold går helt tilbage til det første VM, som blev afholdt i Uruguay i 1930.
Værtslandet var i finalen mod Argentina, og de to sydamerikanske nationer havde ikke stor tillid til hinanden. Derfor blev de enige om at spille første halvleg med argentinernes bold, mens Uruguays blev brugt i den anden. Argentina førte 2-1 ved pausen, men tabte kampen 4-2.
Dengang var bolden af læder og havde omtrent samme størrelse og vægt som i dag. Men det kunne der hurtigt ændres på i en regnfuld kamp. Hvis bolden blev våd, kunne vægten flerdobles, og fik man ventilen eller en syning i hovedet, når man skulle heade til sådan en, kunne det koste en hjernerystelse.
Chefudvikler vil give tips
Alt det er fortid nu. Der er hverken læder eller syninger i Jabulani, som er af lavet af kunststoffer, er helt vandafvisende og uden syninger. Og altså ifølge en del spillere meget livlig.
LÆS OGSÅNy VM-bold vil give flere mål
Desuden er der oven i købet en lille fordel mere. Man kan faktisk få fif til, hvordan den nye bold kan bruges, af manden, der har udviklet den. Det er den 34-årige forsker Andy Harland ved det britiske Loughborough University nær Leicester.
»Der er visse ting, man kan gøre for at få bolden til at opføre sig en smule anderledes, når man sparker til den, og den anvendes i højden«, siger han til avisen Daily Mirror. Harland og hans kolleger har brugt tre år på at udvikle bolden sammen med Adidas, som siden 1970 har haft kontrakten på at levere VM-bolde.
»Spillerne kunne bare henvende sig. Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor ingen har gjort det og fået denne insider-viden endnu«, siger han.
Se også
Chokeret Kofi Annan forsøger på ny at mægle i Syrien
Fredsmægleren Kofi Annan sender appel til »alle, der har våben« efter massakre i Syrien.
Prisbelønnet fotograf »er helt rundt på gulvet« - teknisk set
Kandidat fra broderskab skal op imod Mubarak-mand
Nyrer sælges hver time på det sorte marked
Ulovlig handel med organer er begyndt at boome igen, viser ny rapport
Al-Khawaja stopper sin sultestrejke
Dansk-bahraineren, der sidder fængslet i Bahrain, opgiver sin sulteprotest.
Svindelanklaget spiller er ude af EM-truppen
Domenico Criscito skal rense sit navn i stedet for at spille EM-fodbold.
Serber smidt ud for ikke at synge med på nationalmelodien
Fodboldtilværelsen har været hård ved Adem Ljajic i den seneste måned.
Bonderøvens overmænd bor i Hobbit-byen
Pavens butler er klar til at samarbejde
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Mål i 3D