Annonce
Annonce
VM 2010 19. jun. 2010 KL. 19.15

Rooney undskylder udfald mod fans

Wayne Rooney skældte buhende engelske fans ud efter kampen mod Algeriet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Han var rasende, vred og eddikesur.

Men nu har Wayne Rooney fundet ud af, at det ikke var så smart af ham at kritisere de buhende engelske fans direkte ind i et tv-kamera, umiddelbart efter at den målløse VM-kamp mellem England og Algeriet var spillet færdig fredag aften.

»For mit vedkommende undskylder jeg, hvis nogen tager på vej over min handling efter kampen«, siger Wayne Rooney i en meddelelse på det engelske fodboldforbunds hjemmeside.

»Jeg er om nogen passioneret omkring det engelske landshold. I aftes sagde jeg nogle ting i kampens hede, som var et resultat af både vores præstation og resultatet«, fortsætter Manchester United-angriberen.

Sarkastisk Rooney
Wayne Rooney var stærkt utilfreds med, at store dele af de engelske fans buhede åbenlyst af det engelske hold efter den elendige indsats i kampen mod Algeriet, som efterlader England med blot to point efter de to første kampe ved VM.

»Det er dejligt at opleve ens egne fans buhe af en. Det er loyalt«, lød det fra Rooney med slet skjult sarkasme kort efter slutfløjtet.

Nu opfordrer Rooney alle til at se frem mod den afgørende kamp på onsdag mod Slovenien.

Denne kamp skal England efter al sandsynlighed vinde for at komme videre til ottendedelsfinalerne.

»For at vi kan gøre det, har spillerne brug for fansenes støtte mere end nogensinde«, siger Wayne Rooney.

Holdkammerater forstår skuffelsen
Angriberen stod i forvejen ret alene med sin kritik. Flere af Rooneys holdkammerater har givet udtryk for, at de forstår fansenes reaktioner.

»Fansene har fortjent mere, end vi har leveret indtil nu. De vil have flere mål og bedre spil, men det har de ikke fået. Vi har leveret under niveau, og så bliver der buhet. Det må man forvente«, siger Manchester City-spilleren Gareth Barry.

ritzau

Annonce
Det arabiske oprør
28. maj. KL. 17.27
Mægler. FN's tidligere generalsekretær Kofi Annan ankom i dag til Damaskus med en svær opgave foran sig. - Foto: BASSEM TELLAWI/AP

Chokeret Kofi Annan forsøger på ny at mægle i Syrien

Fredsmægleren Kofi Annan sender appel til »alle, der har våben« efter massakre i Syrien.

Internationalt
28. maj. KL. 16.44
Organ-handel. Et stadigt stigende behov for organer nærer det sorte marked, vurderer Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Blandt de lande, hvor handlen trives er Pakistan, som på billedet, og Indien. - Foto: KHALID TANVEER/AP

Nyrer sælges hver time på det sorte marked

Ulovlig handel med organer er begyndt at boome igen, viser ny rapport

Fodbold
28. maj. KL. 16.55
FORFULGT. Det var en tydelig berørt Adem Ljajic, der blev overfaldt af sin træner under en Serie A-kamp. - Foto: FABRIZIO GIOVANNOZZI (arkiv)/AP

Serber smidt ud for ikke at synge med på nationalmelodien

Fodboldtilværelsen har været hård ved Adem Ljajic i den seneste måned.

Annoncer
Annoncer