Annonce
Sport 15. apr. 2011 KL. 09.50

EU vil have Ellerter i Formel 1

En løbsserie for elektriske racere kan være med til at promovere teknologien over for civile trafikanter. Ekspert tvivler på tilskuerinteressen.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

EU vil have sat turbo på opmærksomheden omkring elektrisk teknologi, og EU-kommissionens italienske næstformand, Antonio Tajani, der også er kommissær for erhvervsliv og iværksætteri, har derfor bedt Den Internationale Bilunion, Fia, se på mulighederne for at oprette en løbsserie på Formel 1-niveau for elektrisk drevne biler.

Fia-præsident Jean Todt har ført en række samtaler med Tajani om emnet, og franskmanden er positivt stemt over for at skabe nye kategorier for elektriske biler inden for både gokart og Formel-klasserne – et arbejde, der i sidste ende skal gøre motorsportens fineste klasse, Formel 1, elektrisk.

Foreløbig har Jean Todt nedsat et udvalg med den tidligere BMW-chef Burkhard Göschel i spidsen, som skal se på fremtidsperspektiverne for elektriske løbsserier.

'The Stig' kører også Ellert


Verdens første racerløbsserie for elektriske biler er allerede en realitet. 6. august køres første løb i den såkaldte EV Cup på grandprixbanen Silverstone i England.

Det er første løb i en serie på syv, der skal køres på de britiske baner Snetterton, Rockingham og Brands Hatch samt på baner i Spanien, Portugal og USA. De tre sidstnævnte løb er endnu ikke officielt konfirmeret.

EV Cup består af to klasser – almindelige elektrisk drevne biler og en mere sportsvognsagtig klasse, hvor deltagerne kører i Westfield iRacers. Uden for konkurrence vil der også blive kørt i prototyper.

Løbsdagen vil bestå af kvalifikation og sprintløb, der får en varighed af 20-30 minutter. Efter kvalifikationen vil bilernes batterier blive ladet op på de forskellige baner.

Den tidligere Formel1-verdensmester Damon Hill støtter serien, og køreren Ben Collins, der tidligere var den såkaldte 'The Stig' i BBC-programmet ’Top Gear’, er blandt kørerne.

»Vi ønsker at skabe nogle nye kategorier baseret på ny energi så hurtigt som muligt«, siger Jean Todt til Financial Times.

Start i 2013
Franskmanden tror, at den første sæson med elektriske biler kan skydes i gang om to år – i 2013.

En række bilfabrikanter har allerede lanceret elektriske biler til den civile trafik, men det kræver store offentlige investeringer i ladestationer, hvis projektet skal vinde udbredelse og accept i offentligheden.

Og her tror EU-kommissionen, at motorsporten kan være med til at udbrede kendskabet til og gøre elektriske biler spiselige for et stort publikum.

Modstanden i Formel 1-kredse ventes dog at blive stor. I hvert fald har sportens magtfulde promotor Bernie Ecclestone udtrykt sin skepsis, og viljen til så gennemgribende forandringer er i det hele taget meget lille i motorsportsfamilien.

Fra V8 til firecylindrede
For eksempel er det meningen, at deltagerne i Formel 1 fra 2013 skal anvende ’grønnere’ motorer i form af 1,6-liters firecylindrede turbomotorer i stedet for de nuværende V8-enheder. Det er Ecclestone og fabrikanterne med Ferrari i spidsen imod – også fordi de grønne motorer ventes at blive væsentligt dyrere at producere.

»Deltagerne i motorsport er kun interesserede i, hvordan præstationsevnen kan forbedres, fordi de i sidste ende vil vinde. Men hvis du taler med bestyrelserne hos bilfabrikanterne, vil de gerne implementere teknologier i racerbilerne, der måske ikke er så indlysende for den sportslige del af virksomheden, fordi de koster penge, research og ikke forbedrer præstationerne«, siger Jean Todt til Financial Times.

Lyder som en Ellert
Jens Winther jr., der er motorsportsekspert og bilforhandler, tror også, det vil være svært at sælge en løbsserie for elektriske biler.

»Jeg tror ikke, publikum ville tage imod det. Du ville godt kunne finde kørere, forudsat Fia gør det attraktivt, men jeg tror ikke på tilskuerne. Folk er jo trætte af, at Audi og Peugeot på Le Mans siger nogenlunde det samme som en Ellert. Det kan godt være, det lyder lidt dinosauragtigt, men en racerbil skal sige noget. Hvis du tager ud til et Formel 1-løb, er det halve af oplevelsen at blive buldret igennem af larmen, når den kører forbi. En racerbil, der ikke siger noget, er bare kedelig. Der er en voldsom sammenhæng mellem lyd og oplevelse«, siger Jens Winther jr.

Folk er jo trætte af, at Audi og Peugeot på Le Mans siger nogenlunde det samme som en Ellert

Jens Winther jr.

Han mener, at Fia måske skulle sigte lidt lavere end Formel 1, hvis de vil lave en klasse udelukkende for elektriske biler. Det kunne være i forbindelse med en serie som Formel Renault, hvor feltet kører i fuldstændig ens biler i forvejen.

Elmotor i et Formel 1-chassis
»Som udgangspunkt tror jeg ikke, en serie med elektriske biler gør noget for folks opmærksomhed. Hvis du slipper et felt løs med 25 Formel-biler, der kører på strøm og siger ingenting, tror jeg ikke, der står nogen og tænker. Hold da op, sådan en skal jeg sidde i. Du skal have en uniformklasse. En Formel 1-fabrikant adskiller sig fra de andre ved at kunne lave en motor eller en gearkasse, der kan køre stærkt. Hvis du propper en elmotor i et Formel 1-chassis, vil du ikke have de parametre, hvor du kan udvikle teknikken, og fabrikanterne vil sige, at deres ingeniørkunst forsvinder. Så det skal være en uniformklasse, hvor de kommer med 25 ens biler og kører om kap«, siger Jens Winther jr.

Projektet ville passe godt til Jean Todts vision om at få Formel 1-holdene med på den grønne vogn og dermed skabe offentlig opmærksomhed om de mere miljøvenlige biler. Fia, der også repræsenterer 100 millioner civile trafikanter, har for nylig lanceret kampagnen ’Make Cars Green’. Kampagnen skal få den almindelige bilist til at tænke mere miljøbevidst, og Todts plan er at får motorsporten med på vognen.

Annonce
Danmark
28. maj. KL. 12.51
Sommer? Den seneste uges sommervejr bliver nu afløst af mere køligt og ustadigt vejr. - Foto: Lars Hansen

DMI: Det var dén sommer - i hvert fald for nu

Var varmen varet ved, havde det været en katastrofe, siger DMI.

Danmark
28. maj. KL. 11.09

15-årig dreng legede 'krig': I livsfare efter fald på ti meter

En gruppe drenge legede med splatterpistoler i en tom lagerbygning i Slagelse.

iByen
28. maj. KL. 12.36
gadefest. Distortion bryder løs fra på onsdag og ugen ud - nu også med pop up-fester i Ishøj, Skovbrynet og Ballerup. - Foto: Nick Levin (arkiv)

Guide: Din Distortion

Ud på gaden med dig! Ibyen har været på opdagelse i årets program og guider dig til ugens sjoveste Distortion-arrangementer.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Stil. Britisk stil, parisisk stemning og et indbydende spisekort, som holder, hvad det lover - og lidt til. Nimb serverer velsmagende og veltillavede retter til rimelige priser. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 12.10

Et gastronomisk løft til overkommelige priser

ibyen anbefaler

restaurant & cafe