Annonce
Annonce
Annonce
Golf 3. apr. 2012 KL. 20.48

Woods får debutant og veteran i Masters

Tiger Woods blev parret med debutanten Bae Sang-Moon og veteranen Miguel Angel Martinez i US Masters.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den tidligere verdensetter i golf Tiger Woods blev parret med to vidt forskellige konkurrenter til de to første runder af årets udgave af US Masters, som begynder torsdag og slutter søndag.

Woods starter ud i en trio med Bae Sang-Moon og Miguel Angel Martinez i det 76. udgave af Masters.

Læs også Tiger Woods vinder første sejr i to et halvt år

Amerikaneren, som har vundet 14 majorturneringer, er på jagt efter den historiske rekord på 18 sejre, sat af Jack Nicklaus. Woods har ikke vundet en major-turnering siden 2008, da han vandt US Open.

To danskere med i turneringen
Der er to danskere med i turneringen: Anders Hansen og Thomas Bjørn.

Anders Hansen er blevet parret med amerikaneren Larry Mize, som vandt US Masters i 1987, og skotten Paul Lawrie, som er tidligere vinder af British Open.

Læs også Brite sniger sig til golftriumf i Florida

Thomas Bjørn skal gå ud med sydafrikaneren Rory Sabbatini og den amerikanske debutant Scott Stallings.

US Masters spilles på Augusta National Golf Park i Georgia i USA.

Bliv ven med Politiken

ritzau