Annonce
Annonce
Annonce
Håndbold 22. jun. 2012 KL. 19.18

Pytlick undgår sine skrækmodstandere ved EM

Danmark møder Sverige, Frankrig og Makedonien ved EM i Serbien i december.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

For nylig fik det danske damelandshold i håndbold en frygtelig svær lodtrækning til De Olympiske Lege i London, men fredag aften kunne landstræner Jan Pytlick glæde sig over fornuftige modstandere, da der blev trukket lod til december måneds EM i Serbien.

Danmark, der var seedet i lag tre ud af fire, skal møde Sverige, Frankrig og Makedonien i EM-slutrunden, der for danskernes vedkommende kommer til at foregå i Serbiens næststørste by Nis.

Dermed slap Pytlick og spillerne for skrækmodstandere som de senere års suveræne damelandshold fra Norge, mens danskerne formentlig heller ikke er kede af at møde Frankrig frem for Montenegro fra seedningslag 2.

Tre gengangere fra OL
Danmark, Sverige og Frankrig får ved EM i øvrigt mulighed for revanche mod hinanden, eftersom de tre lande også kommer til at spille mod hinanden ved OL i London.

Gruppe A: Norge, Ukraine, Serbien og Tjekkiet

Gruppe B: Sverige, Frankrig, Danmark og Makedonien

Gruppe C: Kroatien, Tyskland, Ungarn og Spanien

Gruppe D: Rumænien, Montenegro, Rusland og Island

ritzau