Annonce
Annonce
Annonce
Håndbold 10. sep. 2012 KL. 16.35

Håndboldklub beder tilhængerne om en ny spiller

Skadesramte Viborg mangler en stærk bagspiller, men har ikke flere penge.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Køb en eller flere anparter for 500 kroner stykket. Så kan du hjælpe Viborg HK's håndboldkvinder med at få en ny højre back til klubben.

Skader i den nuværende trup har fået Viborg HK til at tigge sine fans om hjælp, så holdet kan forstærkes med den indtil videre unavngivne spiller.

En bagspiller er hårdt tiltrængt
Direktør Peter Cassøe udtaler i en pressemeddelelse:

»Vores ambition er at nå DM-finalerne og komme i Champions League hovedgruppespillet, men det er en ambition, der har fået et skud for boven med den alvorlige skadessituation, vi befinder os i«.

»Selvom vores piger, uanset hvem og hvor mange de er, selvfølgelig vil kæmpe til det yderste for at vinde hver gang, de går på banen, er det hævet over enhver tvivl, at en ekstra bagspiller med internationalt format er hårdt tiltrængt«.

Løsningen er allerede fundet
Sportschef Susanne Munk Wilbek er allerede i dialog med den pågældende spiller.

Der er ifølge klubben tale om en højre back, der "både kan score mål og forsvare på højeste niveau, og som har international erfaring gennem såvel Champions League som 45 kampe for sit land - herunder deltagelse i to EM-slutrunder".

Inden sæsonen stoppede Grit Jurack på grund af en skulderskade, mens afløseren Amanda Kurtovic er ude minimum hele efteråret med en skulderskade.

LÆS ARTIKELGrit Jurack stoppet af alvorlig skade

Profiler som Rikke Skov og Maria Fisker er desuden ramt af skader.

Pengene er brugt
Viborg HK har kastet sig ud i den utraditionelle fremgangsmåde, fordi spillerbudgettet for den igangværende sæson er brugt.

Læs ogsåSkader kunne ikke stoppe Viborg mod FIF

Ifølge klubben har medarbejdere i Viborg HK allerede tegnet 300 af de nødvendige 700 anparter.

Alle anpartshavere modtager per anpart fire billetter og et eksemplar af Viborg HK-bogen 'Guld og Grønne Skove'".

ritzau