Hvad de færreste havde troet var muligt, skete alligevel, da de franske håndboldkvinder i Hamborg slog Norges forsvarende mestre 23-21 og dermed snuppede guldet ved VM i Tyskland.
Sensation er et meget velvalgt ord for den franske triumf, for Norge var storfavoritter til at vinde verdensmesterskabet for 4. gang i historien, men en formidabel forsvarsindsats af franskmændene sled fuldstændig de norske storspillere op.




























